Læs AaB's årbog for 2017

21. december 2017 kl. 08:53

Den 148-sider store årbog kan læses via linket herunder. I bogen finder du information om resultater fra alle hold i AaB's moderklub, AaB af 1885, inklusiv Alka Superliga-mandskabet.

Ligeledes er der også indlæg fra administrerende direktør Stephan Schors og sportsdirektør Allan Gaarde i årbogen.

Tags på denne nyhed

AaB Fanshop holder åbent i dag

20. december 2017 kl. 08:37

Her holder AaB’s merchandise-butik igen åbent, således du har mulighed for at købe alt hvad du mangler til AaB-fans i alle aldre.

Se blandt andet den nye flotte håndsrækningstrøje, sengesæt til børn og voksne eller nogen af de mange andre produkter som huer, vanter, halstørklæder, sko m.m.

Naturligvis kan du også købe masser af forskellige lækre ting fra hummel – enten som del af AaB’s fankollektion eller som del af spillernes beklædningskollektion.

Kig forbi Aalborg Portland Park og besøg fanshoppen i foyeren onsdag fra kl. 15.00-20.00.

Bemærk at det i dag er sidste gang i år at fanshoppen holder åbent. Herefter vil butikken være lukket hele januar, inden der igen åbnes i forbindelse med starten på forårssæsonen i Alka Superligaen i starten af februar måned.

Har du ikke mulighed for at besøge butikken kan du naturligvis også bestille dine julegaver online på webshoppen. Husk at sidste frist for bestilling inden jul er i dag 21. december kl. 12.00. Webshoppen vil efter fredag 23. december holde lukket frem til 2. januar. Du kan naturligvis stadig bestille produkter, men ordrer vil først blive ekspederet og afsendt efter nytår.

Tags på denne nyhed

Sidste frist for julegaver onsdag

19. december 2017 kl. 10:44

Har du endnu ikke bestilt dine julegaver på AaB's webshop, så er onsdag middag sidste frist for at gøre dette, såfremt du gerne vil modtage din ordre inden 24. december.

Ordrer der indløber efter dette tidspunkt vil naturligvis også blive afsendt hurtigst muligt, men sandsynligheden for at de når frem til juleaften er ikke lige så stor som ved bestilling inden onsdag kl. 12.00.

Husk også at du onsdag fra kl. 15.00-20.00 kan købe dine AaB-julegaver i AaB Fanshop, som du finder i foyeren på Aalborg Portland Park.

AaB fanshop lukket i januar

AaB's fanshop på Aalborg Portland holder lukket hele januar, men åbner naturligvis igen når bolden atter ruller i Alka Superligaen i februar.

 

Giv en håndsrækningstrøje i julegave

18. december 2017 kl. 11:12

Den nye velgørenhedstrøje blev lanceret i slutningen af november, og salget af trøjen støtter denne gang AaB’s officielle fanklub, AaB Support Club, og AaB Tifo Kaos, der sammen bidrager til at skabe bedre stemning for tilskuerne til AaB’s hjemmekampe på Aalborg Portland Park.

Trøjen er en del af AaB’s faste CSR-projekt, Hele Nordjyllands Håndsrækning, hvor AaB siden foråret 2015 halvårligt har doneret en krone pr. tilskuer til hjemmekampe på Aalborg Portland Park til et velgørende formål.

Projektet blev i 2016 udbygget med lanceringen af den første såkaldte Håndsræknings-velgørenhedstrøje, der resulterede i en donation på 90.000 kroner til Veteran Oasen fra AaB, Spar Nord og hummel.

Den nye trøje fik debut i 2-1 sejren over Lyngby og er produceret i et oplag på 900, der sælges frem til december 2018, eller så længe lager haves. Herefter gøres salget op og for hver solgt trøje går 100 kroner til AaB Support Club og AaB Tifo Kaos.

Med en pris på kun 399 kroner er trøjen et oplagt julegave-emne. 

Husk at bestille din trøje senest onsdag inden middag, såfremt du skal bruge den til julegave.

 

Tags på denne nyhed

Sidste mulighed for sæsonkort mandag

17. december 2017 kl. 12:25

Af hensyn til forsendelse er mandag middag således sidste frist for bestilling, såfremt man ønsker at give et halvsæsonkort i julegave.

Med et halvsæsonkort i hånden er der adgang til alle AaB's hjemmekampe i Alka Superligaen og DBU Pokalen i foråret 2018, ligesom man også opnår en række andre fordele.

Vælg mellem stå- eller siddepladser med priser fra kun 249 kr. for børn og 499 kr. for voksne. Læs mere om priser og fordele her.

Tags på denne nyhed
'