AaB åbner med lørdagskamp i Silkeborg
Den resterende del af Alka Superligaens grundspil er nu blevet programsat, hvorimod kvartfinalen i DBU Pokalen på udebane mod FC Fredericia endnu ikke er endeligt fastlagt.
Forårets kampprogram ser dermed foreløbig for AaB’s vedkommende således ud:
Alka Superligaen – 20. spillerunde – Lørdag 10. februar 2018 kl. 16.00 – Silkeborg I.F.-AaB
21. runde – Søndag 18. februar kl. 18.00 – AaB-Brøndby I.F.
22. runde – Søndag 25. februar kl. 14.00 – AaB-FC Nordsjælland
23. runde – Torsdag 1. marts kl. 18.00 – SønderjyskE-AaB
24. runde – Mandag 5. marts kl. 18.00 – AaB-AC Horsens
25. runde – Søndag 11. marts kl. 14.00 – AaB-Randers FC
26. runde – Søndag 18. marts kl. 17.00 – AGF-AaB
DBU Pokalen, kvartfinale – 3., 4. eller 5. april – FC Fredericia-AaB
De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer i Gruppespillet om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå playoff om nedrykning.
AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning. Modtageren af donationen i foråret 2018 er endnu ikke fundet.
AaB har træningsstart i det nye år 5. januar.