*Næste hjemmekamp er endnu ikke fastlagt
1 : 1
21. maj
0 : 0
18. maj
1 : 0
13. maj
2 : 1
4. maj
3 : 0
29. april

U/17-holdet startede Ibercup med flot sejr

2. august 2017 kl. 15:45 af Rasmus Estrup

Første kamp ved Ibercup i Esbjerg endte med en storsejr på 7-1 over norske Moss FK tirsdag aften. AaB kom tidligt foran 2-0 på mål af Victor Lynggaard og Valdemar Bjerre, inden nordmændene reducerede til 2-1.

Herfra stod der AaB på alt. Gabriel Adriano Alves Christensen scorede til 3-1, fik en assist til Mikkel Kaufmanns mål til 4-1 og så var Gabriel Adriano Alves Christensen på pletten igen til både 5-1 og 6-1, hvor oplæggeren var Oliver Overgaard. Oliver Overgaard stod også for oplægget til den endelige scoring til 7-1, der blev sendt i nettet af Nikolaj Kramer. 

Onsdag skulle AaB så i aktion igen mod en ny norsk modstander, Fyllingsdalen FK. Nordjyderne kom allerede i kampens første minut bagud 1-0. Men efter lidt over en halv times spil udlignede Malthe Højholt til slutresultatet 1-1. 

Dermed indtager AaB's U/17-hold andenpladsen i puljen med fire point. 

Torsdag møder holdet de to sidste hold i puljen. Først topholdet Madrid Fusion og dernæst det tredje norske hold, Hønefoss BK.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i juli

2. august 2017 kl. 08:29 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

U/17-landsholdet med Jeppe Pedersen slog Sverige

2. august 2017 kl. 08:18 af Rasmus Estrup

Jeppe Pedersen (nummer 8, foto) spillede samtlige minutter, da det danske U/17-landshold besejrede Sverige med 1-0 i anden puljekamp ved Internordisk 2017 på Island. 

Midtbanespilleren, der i seneste opgør mod Færøerne blev skiftet ind kort før tid, er dermed oppe på to U/17-landskampe, og 11 ungdomslandskampe i alt for Danmark. 

Sejren betyder, at Danmark med point i den sidste puljekamp mod Finland på torsdag kvalificerer sig til finalen, der spilles lørdag. 

Thomas Albert Christiansen, der startede inde i det centrale forsvar i kampen mod Færøerne, fik ikke spilletid tirsdag aften.

Tags på denne nyhed

AaB tilbyder gratis trænerakademi for samarbejdsklubber

1. august 2017 kl. 15:04 af Rasmus Estrup

Trænerakademiets forløb vil bestå af arbejde på tre niveauer i fodboldmæssig kontekst, som på hver sin måde er med til at fylde rygsækken:

-    Viden og kundskab omhandlende elementer relateret til fodbold, spiller- og holdudvikling.

-    Færdighed og evner, som sættes i spil på banen - baseret på kundskab og erfaring.

-    Erfaring - dels erfaring om eget trænervirke samt erfaring fra andre. 

Forløbet vil vare en hel sæson og vil i den forbindelse bestå 50 procent teori og 50 procent praktik med base i AaBs talentudvikling. Der forventes ca. 8-9 samlinger i løbet af året.

Praktikken vil både være træning af AaB-hold samt eget hold og ligeledes kamp med AaB-hold og eget hold. Der vil være supervision i forbindelse med kamp og træning.

Teoridelen omhandler aldersrelateret spillerudvikling og scouting i AaB, træningsdidaktik, læringsrum og endelig fodbold som spændingsfeltet mellem videnskab og lidenskab.

Der er 8-12 pladser på trænerakademiet, og ønsker man at søge om optagelse, sker det via en motiveret ansøgning til Mathias Krogh på mak@aab-as.dk. Tilmeldingen skal sendes af klubkontakten i egen klub.

AaB TV: Mød Yann Rolim

1. august 2017 kl. 08:39 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed