Mød Hele Nordjyllands Hold i Hou onsdag

28. august 2017 kl. 11:14

Der er naturligvis gratis adgang for alle interesserede på onsdag 30. august, når hele AaB's Alka Superligatrup besøger samarbejdsklubben Hou Gymnastik- og Idrætsforening for at træne og efterfølgende skrive autografer og uddele de populære goodiebags til de fremmødte børn. 

Programmet for søndag ser således ud:

Kl. 14.30: Alka Superliga-truppen træner på banerne ved Skippervej 40, 9370 Hals, Danmark

Kl. 16.30: Autografskrivning og uddeling af AaB goodie-bags.

Kl. 17.15: Tak for i dag og på gensyn på Aalborg Portland Park

AaB glæder sig til at se rigtig mange børn og voksne i Hou på onsdag.

Tags på denne nyhed

Reserveholdet gæster Silkeborg I.F. kl. 13.30

28. august 2017 kl. 09:45 af Rasmus Estrup

Klokken 13.30 spiller AaB's reservehold på udebane mod Silkeborg I.F. i en reserveholdstestkamp. 

Assistenttræner Jacob Friis og udviklingschef Poul Erik Andreasen har valgt følgende opstilling: 

Markus Iversen (U/19 Liga)

Patrick Kristensen, Nikolaj Lyngø, Nicolai Rask Lassen (Danmarksserien), Mathias Andersen

Marco Meilinger, Emil Lagergaard (Danmarksserien), Robert Kakeeto, Frederik Børsting

Jakub Sylvestr, Marco Ramkilde

På bænken sidder Wessam Abou Ali, Mathias Johannesen, Anders Bærtelsen, Gabriel Martinez og Oliver Klitten fra U/19 ligaholdet. 

Kampen spilles på Jysk Park, og Silkeborg I.F. livestreamer kampen på sin YouTube-kanal.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sammendrag af AaB-AGF

27. august 2017 kl. 08:59 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Jysk klassiker endte uafgjort

26. august 2017 kl. 19:23 af Rasmus Estrup

Den jyske klassiker mellem AaB og AGF endte 0-0, da de to hold tørnede sammen på Aalborg Portland Park lørdag aften. Dermed fik AaB point for fjerde kamp i streg og holdt nullet for tredje gang ud af de seneste fire kampe. 

AaB truede ellers fra start, og blot tre minutter inde i opgøret kom hjemmeholdet frem til sin første afslutning. Nyindkøbte Pavol Safranko fandt angrebsmakker Jannik Pohl i dybden. Pohl sendte et indlæg ind til dagens venstrekant Kasper Risgård ved bagerste stolpe. Herfra spillede Risgård bolden hen til Filip Lesniak, som trykkede af fra kanten af feltet, men skuddet susede ud til et målspark. 

Minuttet senere var AaB atter på færde. Kristoffer Pallesen kom igennem i højre side og lagde bolden mod Jannik Pohl ved bagstolpen, men angriberens hovedstød blev afværget til hjørne af AGF-defensiven. 

Jannik Pohl kunne igen forsøge sig med et hovedstød ti minutter senere, da et indlæg fra Edison Flores fandt vej til Jannik Pohl. Denne gang reddede AGF-målmand Aleksandar Jovanovic.

Små 20 minutter inde i opgøret var Kasper Pedersen i to omgange tæt på - også med hovedet - at bringe nordjyderne i front ved hjørnespark. Første hjørnespark nåede forsvarsspilleren lige nøjagtig ikke frem til, og det efterfølgende hjørnespark fra modsatte side fik Kasper Pedersen headet over mål.   

Midt i første halvleg viste gæsterne for første gang tænder, da Tobias Sana blev sendt afsted i en lang bold. AGF-angriberen fik hurtigt et forspring til Kasper Pedersen, men AaB-stopperen indhentede sin modstander og kunne så dække bolden af til Nicolai Larsen, der sikkert samlede læderet ind til sig.

AaB fortsatte halvlegen ud i rimelig kontrol, men fem minutter før pausefløjtet forsøgte udeholdet sig med tre langskud. De to første forsøg af Martin Spelmann og Frederik Møller blev begge blokeret, mens tredje forsøg af Adama Guira strøg forbi Nicolai Larsens mål. 

Kort efter havde AaB to muligheder for at gå til pause i front. Kristoffer Pallesen afdriblede flot Frederik Møller og smed dernæst et godt indlæg ind mod Jannik Pohl, der dog ikke fik ordentligt træf på kuglen. Den fortsatte derfor ud af feltet, hvor Kasper Risgård samlede op og fik frispark. Et frispark dagens AaB-anfører selv tog sig af, men frisparksforsøget blev reddet af Aleksandar Jovanovic. 

Hele Nordjyllands Hold kom bedst ud til anden halvleg med tre små trusler i de første ti minutter. Først sparkede Kasper Risgård over fra distancen. Kristoffer Pallesen fulgte efter med et nærgående indlæg, som AGF-målmanden pillede ved nærmeste trekantsammenføjning, og endelig forsøgte Edison Flores sig med halvlegens hidtil mest kompetente afslutning fra distancen, men igen reddede Aleksandar Jovanovic. 

20 minutter inde i anden halvleg viste AaB igen takter. Et fint opspil endte med et fladt indlæg fra Pavol Safranko, men inde foran mål blev bolden efter passivitet fra begge mandskaber ekspederet ud af udeholdets felt, hvorfra Jakob Ahlmann tordnede læderet over mål. 

Gæsterne stod kort efter for kampens hidtil bedste afslutning. Jakob Ankersen fik pludselig meget plads foran AaB-feltet, og kantspilleren trykkede af og sendte læderet på stolpen bag en springende Nicolai Larsen. 

Ni minutter før tid kom Kristoffer Pallesen til afslutning fra kanten af feltet, men afslutning blev afrettet af en forsvarsspiller og AGF-keeperen kunne nemt holde forsøget. 

Et par minutter senere forsøgte både Edison Flores og Rasmus Thellufsen fra kanten af feltet. Peruanerens forsøg blev blokeret, og sæbynittens afslutning gik forbi mål. 

AaB forsøgte at kreere den afgørende chance i slutminutterne, men kom ikke nærmere end en forbier fra Jakob Ahlmann to minutter inde i overtiden. 

Dermed endte kampen 0-0, og AaB har nu fem point i Alka Superligaen efter syv spillerunder. 

På grund af landskampspausen spiller AaB først sit næste Alka Superligaopgør mandag 11. september hjemme mod Silkeborg I.F.

Matchfacts - Alka Superligaen, 7. spillerunde

AaB-AGF 0-0 (0-0)
Advarsler AaB: Jakob Ahlmann (79), Kristoffer Pallesen (90)
Advarsler AGF: Dino Mikanovic (38), Jesper Juelsgård (43)
5.718 tilskuere på Aalborg Portland Park

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Kristoffer Pallesen, Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann, Edison Flores (90: Frederik Børsting), Magnus Christensen (77 Rasmus Thellufsen), Filip Lesniak, Kasper Risgård, Jannik Pohl (84: Jakub Sylvestr), Pavol Safranko.

AGF (4-4-2): Aleksandar Jovanovic, Dino Mikanovic (85: Jens Stage), Pierre Kanstrup, Jesper Juelsgård, Frederik Møller, Adama Guira (55: Morten Duncan Rasmussen), Mustafa Amini, Daniel A. Pedersen, Jakob Ankersen, Tobias Sana (65: Mustapha Bundu), Martin Spelmann.

Dommer: Peter Kjærsgaard

Tags på denne nyhed
'