Hele Nordjyllands Hold besøger Jetsmark på søndag
Søndag formiddag kan du møde Hele Nordjyllands Hold, når AaB’s spillere træner hos samarbejdsklubben Jetsmark I.F. Se spillerne træne, få autografer og meget mere.
Der er naturligvis gratis adgang for alle interesserede på søndag 20. august, når hele AaB's Alka Superligatrup besøger samarbejdsklubben Jetsmark I.F. for at træne og efterfølgende skrive autografer og uddele de populære goodiebags til de fremmødte børn.
Programmet for søndag ser således ud:
Kl. 10.30: Alka Superliga-truppen træner på banerne ved Jetsmark I.F., Bredgade 142, 9490 Pandrup.
Kl. 12.30: Autografskrivning og uddeling af AaB goodie-bags.
Kl. 13.15: Tak for i dag og på gensyn på Aalborg Portland Park
AaB glæder sig til at se rigtig mange børn og voksne hos Jetsmark I.F. på søndag.