Christiansen og Pedersen fik sølv
Danmarks U/17-landshold tabte 4-1 Norge i finalen ved internordisk turnering på Island.
AaB-talenterne Jeppe Pedersen (nummer 8, foto) og Thomas Albert Christiansen (nummer 4, foto) måtte sammen med det danske U/17-landshold nøjes med sølvmedaljer ved internordisk turnering på Island.
De to AaB-spillere var i startopstillingen, da Danmark lørdag spillede finale mod Norge. En finale, Danmark tabte med 4-1. Danskerne fik ellers en drømmestart og bragte sig foran efter kun to minutter. Men midtvejs i første halvleg udlignede nordmændene, og kort efter pausen kom Norge foran både 2-1 og 3-1.
Med ni minutter tilbage blev både Jeppe Pedersen og Thomas Albert Christiansen udskiftet, og i kampens sidste minut scorede Norge til slutresultatet 4-1.
Jeppe Pedersen har været på banen under samtlige Danmarks kampe under turneringen. Han er dermed oppe på fire U/17-landskampe, og 13 ungdomslandskampe i alt. Thomas Albert Christiansen fik spilletid i tre af kampene, hvorfor han samlet set er på 12 ungdomslandskampe for Danmark.