AaB TV: Christensen jagter sejren i jysk klassiker

25. august 2017 kl. 10:02 af Rasmus Estrup

Würtz og Erik Bo fremviser tilføjelse ved AaB-tyren

25. august 2017 kl. 08:27

Kl. 16.30 lørdag vil den tidligere Superliga-topscorer og DM-guldvinder Erik Bo Andersen stå klar ved AaB-tyren sammen med nuværende anfører Rasmus Würtz.

De to AaB-legender vil være til stede for at markere en tilføjelse på soklen af den populære AaB-tyr, der står som vartegn ved Aalborg Portland Park.

Helt konkret er der på soklen tilføjet et AaB-logo, samt ikke mindst de syv årstal der markerer AaB's triumfer som danske mestre og pokalvindere.

Udover at præsentere tilføjelsen på AaB-tyren vil Erik Bo Andersen og Rasmus Würtz også være klar til interview med Per Rishøj, der både vil kigge tilbage på de triumfer som hver af de to spillere har været med til at sikre AaB, ligesom fokus naturligvis også vil blive rettet på kampen mod AGF.

Så mød op og hils på de to AaB-spillere til opvarmning ved AaB-tyren, hvor du naturligvis også kan nyde kolde øl og sodavand, lækre grillpølser, live musik og ikke mindst hygge og samvær med andre AaB-fans.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2017 går ubeskåret til Børn i Sorg – Sorggrupperne i Aars, som efter efterårets to første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 26.598 kr.

Vidste du om AaB og AGF…

24. august 2017 kl. 16:41 af Brian Andersen

- at den forestående duel er Alka Superligakamp nummer 77 mellem AaB og AGF. Statistikken siger 35 sejre til AaB, 17 uafgjorte og 24 nederlag samt en målscore på 123-109 i AaB’s favør.

- at AaB har fået point i otte ud af de seneste ti Alka Superligakampe mod AGF, der er endt med seks sejre, to uafgjorte og to nederlag.

- at AaB 24. april i Aarhus tabte den seneste Alka Superligakamp mod AGF, men at det er mere end fire år siden, at AaB har tabt to Alka Superligakampe i træk mod AGF (december 2012-maj 2013).

- at klubbernes seneste indbyrdes dyst i Aalborg 17. april 2017 endte med en 1-0 gevinst til AaB efter scoringen af Rasmus Thellufsen.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Rasmus Thellufsen (1 mål) også Jannik Pohl (1 mål), Jakub Sylvestr (1), Edison Flores (1), Kasper Pedersen (1) og Kasper Risgård (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod AGF.

- at ud af de 76 tidligere Alka Superligakampe mod AGF har AaB scoret først i 32 tilfælde, hvilket har resulteret i 26 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har AGF scoret kampens første mål i 40 tilfælde, hvilket dog har givet AaB ni sejre, 10 uafgjorte og 21 nederlag.

- at de 76 tidligere Alka Superligakampe mellem AaB og AGF har budt på i alt 13 udvisninger. Den seneste faldt dog i maj 2008, hvilket vil sige, at der ikke har været en udvisning i de seneste 22 Alka Superligakampe mellem AaB og AGF.

- at AaB har spillet uafgjort i sine seneste tre Alka Superligakampe. Hvis det ligeledes ender uden vinder i kampen mod AGF, vil det være første gang siden april 2001, at AaB spiller uafgjort i fire Alka Superligakampe i træk.

- at AaB er uden sejr i de seneste 11 Alka Superligakampe, der er endt med fem uafgjorte og seks nederlag. Hvis det heller ikke bliver til sejr mod AGF, vil det være første gang siden april-juli 2009, at AaB ikke vinder i 12 Alka Superligakampe i træk.

- at AaB har det historisk godt med at spille DM-kampe på datoen 26. august. Således er kun to ud af ti kampe på denne dato endt med nederlag, senest i 1973, hvorimod de andre kampe er endt med fire sejre og fire uafgjorte.

- at AaB senest var i aktion på datoen 26. august, da det i 2013 sluttede 1-1 på Aalborg Portland Park mod FC Midtjylland efter en AaB-træffer af Anders K. Jacobsen.

- at Peter Kjærsgaard lørdag dømmer sin tiende Alka Superligakamp med deltagelse af AaB. De ni tidligere har ikke resultatmæssigt givet AaB mange point med én sejr, fire uafgjorte og fire nederlag, ligesom kampene har været meget målfattige (13 mål i ni kampe svarende til 1,44 mål pr. kamp).

- at AaB skal mindst have uafgjort mod AGF for ikke at have opnået klubbens værste sæsonstart i Alka Superligaen målt efter sæsonens syv første kampe. Den første sejr lader også stadig vente på sig, hvilket ikke tidligere har været tilfældet så langt inde i sæsonen.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2017 går ubeskåret til Børn i Sorg – Sorggrupperne i Aars, som efter efterårets to første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 26.598 kr.

- at du i forsalg kan købe billet til den jyske klassiker mod AGF her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AaB-AGF

24. august 2017 kl. 13:03 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Vind landskampsbilletter lørdag

24. august 2017 kl. 10:05

Udover en god oplevelse på Aalborg Portland Park kan man således også være heldig at gå hjem fra lørdagens kamp med to landskampsbilletter i hånden.

I pausen af Alka Superliga-opgøret udsparkes 15 bolde til publikum og på fire af disse vil der være en ekstra præmie tilknyttet, i form af to billetter til A-landsholdets vigtige VM-kvalifikationskamp mod Polen, der spilles næste fredag 1. september kl. 20.45 i Telia Parken i København.

AaB ønsker held og lykke til alle tilskuere til lørdagens kamp mod AGF.

Betingelser
Konkurrencen er afgrænset til tilskuere til opgøret AaB-AGF på Aalborg Portland Park lørdag 26. august 2017.
Præmiens værdi udgør 950 kr.
Der indgår i alt fire præmier i konkurrencen á 2 billetter.
Vinderne findes tilfældigt ift. hvor de 15 fodbolde sparkes ud blandt publikum.
Alle fire vindere, der griber en af de vindende bolde, skal afhentes deres billetter senest 30 minutter efter kampens afslutning i merchandiseboden foran Weber Tribunen.

Tags på denne nyhed
'