AaB TV: Optakt med Larsen før Viborg F.F.

7. april 2017 kl. 12:38 af Rasmus Estrup

Gourmet hotdogs og happy hour lørdag

7. april 2017 kl. 11:28

Tilbuddet om happy hour gælder alle boder på og udenfor Aalborg Portland Park frem til kampstart kl. 16.00. Ved køb af én øl/sodavand udleveres to styk.

I fanområdet ved AaB-tyren foran Weber Tribunen vil der også være mulighed for at nyde to slags lækre gourmet hotdogs.

Vælg mellem en mexicansk hotdog med syltet ristede peberfrugter, chilidressing og pesto, eller en amerikansk hotdog med coleslaw, barbecue dressing og bacontern.

Såvel happy hour som gourmet hotdogs kan nydes i fanområdet fra kl. 14.00 lørdag.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og Viborg F.F...

7. april 2017 kl. 10:05 af Brian Andersen

- at morgendagens duel er Alka Superligakamp nummer 47 mellem AaB og Viborg F.F. Statistikken siger 28 sejre til AaB, seks uafgjorte og 12 nederlag samt en målscore på 89-56 set med AaB’s øjne.

- at AaB har vundet de seks seneste Alka Superligakampe mod Viborg F.F. på Aalborg Portland Park. Ikke blot har AaB vundet, men AaB har scoret ikke færre end 16 mål og kun lukket tre mål ind (fire clean sheets).

- at klubbernes seneste indbyrdes møde i Aalborg er dateret 22. september 2016, hvor Kasper Pedersens enlige træffer afgjorde dysten til AaB’s fordel.

- at en Alka Superligakamp i Aalborg mellem AaB og Viborg F.F. aldrig er endt uden scoringer. Tværtimod er kampene ofte ret målrige, idet der i de 22 tidligere kampe er scoret ikke færre end 76 mål svarende til 3,45 mål pr. kamp.

- at AaB 19. marts 2017 tabte den seneste Alka Superligakamp mod Viborg F.F., da Jakub Sylvestrs straffesparksscoring ikke rakte for AaB i 2-1 nederlaget på Energi Viborg Arena.

- at det dog ikke er sket siden september-oktober 2005, at AaB har tabt to Alka Superligakampe i træk til Viborg F.F.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Jakub Sylvestr (1 mål) og Kasper Pedersen (1) også Kasper Risgård (3 mål), Thomas Enevoldsen (2) og Jakob Ahlmann (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod Viborg F.F.

- at AaB er ubesejret i de seneste fire Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park. Hvis det bliver til point mod Viborg F.F., vil det være første gang siden maj-august 2016, at AaB får point i fem Alka Superliga-hjemmekampe i træk.

- at samtlige fem Alka Superligakampe, AaB har spillet på datoen 8. april, er endt med sejr til hjemmeholdet. I de to seneste tilfælde har AaB været hjemmeholdet, hvor det er blevet til to sejre over Silkeborg I.F. Senest blev det i 2013 1-0 efter et pletskud af Nicklas Helenius.

- at ud af de 46 tidligere Alka Superligakampe mod Viborg F.F. har AaB scoret først i 29 tilfælde, hvilket har resulteret i 25 sejre, tre uafgjorte og et nederlag. Omvendt har Viborg F.F. scoret kampens første mål i 16 tilfælde, hvilket har givet AaB tre sejre, to uafgjorte og 11 nederlag.

- at AaB én gang tidligere har mødt Viborg F.F. i Aalborg i en Alka Superligakamp på en lørdag. Det var 5. august 1995, hvor det blev til en sejr på 8-1 til AaB; et resultat der stadigvæk er AaB’s største sejr på hjemmebane i Alka Superligaen. Dengang scorede Erik Bo Andersen tre gange, Thomas Thomasberg to og Calle Facius, Peter Rasmussen og Jan Pedersen en enkelt gang hver for AaB.

- at Morten Wieghorst som træner har stået over for Johnny Mølby i seks tidligere Alka Superligakampe. De to første endte med sejr til Morten Wieghorst, de to efterfølgende endte uafgjort, og de to seneste er endt med nederlag, heraf hans enlige kamp som cheftræner for AaB.

- at AaB traditionelt har det godt rent pointmæssigt, når lørdagens dommer Jens Grabski Maae er dommer i Aalborg. I hans syv tidligere besøg i Aalborg har AaB vundet fem af kampene, og de to sidste er endt ligeligt med en uafgjort og et nederlag.

- at AaB donerer 1 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2017 går ubeskåret til Kildehuset Fountain House i Nørresundby, som efter forårets to første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 11.951 kr. Køb i forsalg din billet til opgøret mod Viborg F.F. via knappen nedenfor.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Klitten og Bærtelsen med i begge landsholdssejre

7. april 2017 kl. 08:38 af Rasmus Estrup

Resultaterne var ikke til at klage over, da U/17-landsholdet i denne uge besejrede Rumæniens U/17-landshold i to kampe. Tirsdag vandt Danmark 6-1, og torsdag lød sejren på 3-1. 

AaB havde to spillere med i truppen, og begge AaB-talenter fik spilletid i begge sejre. 

I tirsdagens sejr på 6-1 startede Anders Bærtelsen i midterforsvaret og forsvarsspilleren spillede hele kampen. Lukas Klitten blev skiftet ind fem minutter før tid.

Torsdag var der byttet om på rollerne for AaB-talenterne. Lukas Klitten startede som venstreback og spillede fuld tid, mens Anders Bærtelsen blev sendt på banen med 20 minutter tilbage. 

Efter de to venskabskampe har Anders Bærtelsen spillet 12 U/17-landskampe, mens Lukas Klitten er noteret for tre kampe med U/17-landsholdet. 

AaB TV: Tilbageblik på AaB-Viborg F.F.

6. april 2017 kl. 15:16 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed
'