Inspirationstræning

Ligesåvel som vi selv ønsker at blive inspireret, ønsker vi også at inspirere andre til at få skabt et endnu bedre fodboldmiljø ude i de nordjyske fodboldklubber.

Hele fundamentet i Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde er de 118 Partnerklubber. Det er her, langt størstedelen af fodbolden i Nordjylland bliver spillet. Vi har derfor et stort ønske om at bidrage med inspiration for at få skabt endnu bedre træningsmiljøer lokalt. Inspirationstræning har dette formål, og er et gratis tilbud.

Til en inspirationstræning kommer FNF på besøg i jeres klub på en træningsaften. Her vil vores trænere afholde dagens træningspas med det/de udvalgte hold i U8-U12 drenge, som I ønsker, skal agere medier. Alle klubbens trænere er inviteret, og vi inviterer også de omkringliggende klubbers trænere.

Efter selve træningspasset vil der blive fulgt op med et lille oplæg, hvor der efterfølgende kan stilles spørgsmål.

 

Kontaktoplysninger

Koordinator
Kenneth Hedegaard
kh@fnfklubsamarbejdet.dk