Job på AaB Akademiet

AaB Akademiet forsøger vi hele tiden at finde de dygtigste spillere, trænere, ledere og koordinatorer.

Nogle af disse personer har det som deres fuldtidsbeskæftigelse, andre yder en indsats udelukkende på frivillig basis, og endelig er der en del, som er placeret lidt midt imellem. Fællesnævnerne for alle disse personer er, at de brænder for AaB’s talentudvikling og har kvaliteterne til at udvikle den yderligere.

Motivationen, der driver disse personer, varierer fra at ville arbejde sig op i systemet - og til at have en rolle, hvor man bliver en del af et usædvanligt spændende og dynamisk talentmiljø.

I AaB arbejder eliten og bredden meget tæt sammen, hvilket begge parter nyder godt af. Derfor skal man være indstillet på, at kunne arbejde inden for begge områder.

Hvis du har interesse i at blive træner, scout, holdleder eller noget helt fjerde i et af landets absolut mest attraktive talentmiljøer, og samtidig mener at du kan bidrage til at gøre AaB’s talentudvikling endnu bedre, hører vi meget gerne fra dig.

Venlig hilsen
Jacob Larsen
Akademichef
jal@aab-as.dk


Som inspiration kan det i nedenstående ses, hvilke opgaver og stillinger, vi løbende ønsker at finde egnede profiler til:

- Holdledere
- Trivselspersoner på AaB’s elitecollege
- Arbejdsopgaver ved hjemmekampe
- Scouting
- Holdtrænere
- Specialtrænere
- Sundhedspersonale

'