AaB foran nøglekamp

3. marts 2011 kl. 15:55

AaB gæster for fjerde gang i sæsonen Rødovre Skøjte Arena, hvor det indtil videre er blevet til to AaB-sejre og et enkelt nederlag.

De to AaB-sejre er kommet ved de to seneste besøg, hvor manager Karsten Arvidsens udvalgte således sejrede 1-0 og 3-0 henholdsvis den 1. februar og den 26. november.

Ligeledes vandt AaB i klubbernes seneste duel 25. februar, hvor Rasmus Pander, Lasse Lassen, Lou Dickenson og Rasmus Olsen var målscorerne i 4-1 gevinsten i Gigantium Isarena.

Fredag aftens møde i Rødovre spilles kl. 21.00 og sendes direkte på TV2 Sport.

'