U/15 Ligaholdet delte med AGF

28. marts 2022 kl. 08:02 af Rasmus Estrup

Mens hverken U/19 Ligaholdet eller U/17 Ligaholdet var i kamp i weekenden, spillede AaB's U/15 Ligahold på hjemmebane mod AGF. 

AaB kom foran efter 12 minutter, da Albert Heyde efter en assist fra William Søren Røgen gjorde det til 1-0. 

Føringen holdt indtil opgørets sidste minut, hvor gæsterne fik udlignet til slutresultatet 1-1.

AaB's U/15 Ligahold spiller igen lørdag 2. april kl. 13.00 mod Farum Boldklub. Inden kampen ligger AaB på 12. pladsen i U/15 Ligaen. 

Tags på denne nyhed

Få tre kampe i første måned med et sæsonkort

27. marts 2022 kl. 12:50 af Rasmus Estrup

Gør som næsten 4.000 andre AaB-fans og bliv sæsonkortholder til Aalborg Portland Park, der resten af foråret danner ramme om AaB's hjemmekampe i Mesterskabsspillet. 

I Mesterskabsspillet venter kampe mod FC København, FC Midtjylland, Brøndby I.F., Randers FC og Silkeborg I.F., og med et sæsonkortabonnement er du sikret en plads til samtlige kampe. 

Et sæsonkortabonnement koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. Og køber du et sæsonkort inden AaB-FC København får du tre kampe i første måned. 

De tre kampe er AaB-FC København 3. april, AaB-Randers FC 8. april og AaaB-Silkeborg I.F. 24. april. 

Bliv sæsonkortholder her. 

Tags på denne nyhed

Sander i U/17-sejr over Letland

27. marts 2022 kl. 09:18 af Rasmus Estrup

Det danske U/17-landshold med AaB-målmand Theo Sander mellem stængerne vandt i går 3-2 over Letland i danskernes anden kamp ved UEFA Elite Round, der er sidste del af EM-kvalifikationen. 

Danskerne fik en drømmestart på kampen med et føringsmål efter blot 30 sekunder, og efter en velspillet første halvleg kunne Danmark gå til pause foran 3-0. 

Efter 57 minutter reducerede letterne til 3-1 direkte på et kantfrispark, som gik ind via trekantsammenføjningen i fjerneste hjørne, og i tillægstiden gjorde Letland det også til slutresultatet 3-2 - også denne gang via den ene opstander. 

Den danske sejr betyder, at Danmark ligesom Sverige har fire point efter de to første kampe, mens Schweiz, som Danmark møder på tirsdag, har tre point. 

Theo Sander, der bar anførerbindet i anden halvleg, har nu spillet syv ungdomslandskampe for Danmark. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i marts

26. marts 2022 kl. 11:46 af Rasmus Estrup

Med 3-2-sejren over OB og 3-0-sejren over Brøndby I.F. kom AaB på tavlen seks gange i løbet af marts.

To træffere fra både Milan Makaric og Louka Prip, samt scoringer af Kasper Høgh og Kasper Kusk konkurrerer således om at blive kåret til månedens mål af AaB’s fans. Se alle målene og stem her.

Kandidaterne er:

1: Kasper Høgh til 1-0 mod OB, 14. marts

2: Milan Makaric til 2-2 mod OB, 14. marts

3: Kasper Kusk til 3-2 mod OB, 14. marts

4: Louka Prip til 1-0 mod Brøndby I.F. 20. marts

5: Louka Prip til 2-0 mod Brøndby I.F. 20. marts

6: Milan Makaric til 3-0 mod Brøndby I.F. 20. marts.

Alle, der afgiver en stemme i konkurrencen, deltager i lodtrækningen om Kasper Kusks kampbrugte og signerede hjemmebanetrøje fra forrige sæson samt Football Manager 2022.

Afstemningen løber frem til onsdag 30. marts kl. 8.00, hvorefter vinderen kåres.

Tags på denne nyhed

AaB inviterer partnerklubber til AaB-Silkeborg I.F.

25. marts 2022 kl. 10:28 af Rasmus Estrup

AaB's 118 nordjyske partnerklubber inviteres til Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park, når AaB søndag 24. april møder Silkeborg I.F. i Mesterskabsspillet. 

Til kampen er der gratis adgang for alle tilmeldte partnerklubber, og udvalgte partnerklubber vil desuden blive inddraget i indløb med 3F Superligaspillerne, samt deltage i pausekonkurrencen.

Fanzonen åbner kl. 11.30, og her vil der være en masse aktiviteter, så alle kan komme i den rette fodboldstemning. 

Der vil blandt andet være mulighed for at prøve kræfter med en Goal Station Focus 360, hoppe i AaB's egen AaB-hoppeborg og opleve livemusik fra scenen. Derudover kommer et par AaB-spillere også forbi fanzonen og skriver autografer.

Alle fodboldformænd i partnerklubberne skulle have modtaget en mail fra AaB angående tilmelding. Har man ikke modtaget en mail, skal man kontakte mro@aab-as.dk. 

Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, og klubberne må kun tilmelde sig én gang. 

S.U. senest tirsdag 19. april. 

'