Nye pladser frigivet på A. Enggaard Tribunen
Flere end 9.500 fans har billet til søndagskampen på Aalborg Portland Park mod FC København, og der er nu blevet frigivet billetter til A. Enggaard Tribunen.
På Complea Tribunen og 3F Tribunen er der i alt færre end 750 ledige pladser tilbage til AaB-FC København på søndag. Nu er der derfor åbnet for salg af yderligere siddepladser på A. Enggaard Tribunen, hvor der er frigivet ca. 250 siddepladser. Dermed er der i alt er ca. 1.000 siddepladser tilbage til søndagskampen på Aalborg Portland Park.
I alt har flere end 9.500 fans købt billetter til AaB-FC København, og du kan gøre det samme her. Bemærk i øvrigt, at købte billetter ikke kan ombyttes til andre pladser eller tribuner.
Husk at du også kan sikre dig en fast plads til AaB's kampe i Mesterskabsspillet med et sæsonkortabonnement fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. Tegner du et sæsonkortabonnement nu, får du tre kampe i første måned. Bliv sæsonkortholder her.
Kampstart på søndag er kl. 18.00. Fanzonen åbner kl. 15.30, og dørene til tribunerne åbner kl. 16.00.