Vidste du om Europa playofffinalen mod Viborg F.F.
Skæve vinkler på søndag aftens Europa playofffinale på Aalborg Portland Park. Vidste du således…
- at søndag aftens duel mellem AaB og Viborg F.F. er en lidt speciel kamp, da den statistisk ikke har status af en 3F Superligakamp, men er en kamp, der spilles efter turneringens afslutning om den sidste danske plads i de europæiske turneringer.
- at ovenstående medfører, at selve kampens hændelser, herunder optræden og eventuelle scoringer, ikke vil tælle i spillernes officielle Superligastatistikker. De vil derimod tælle i spillerens samlede opgørelse over officielle kampe. Kampe og eventuelle mål vil dog naturligvis i AaB-regi blive registreret som officielle.
- at AaB også som afslutning på sidste sæson spillede Europa playoff-finale; her endte det efter forlænget spilletid og en straffesparksudligning af AGF i det 120. og sidste minut 2-2, hvorefter AaB tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence.
- at om end kampen ikke er en 3F Superligakamp, afslører Superligadatabasen, at AaB har mødt Viborg F.F. 50 gange. I 29 af kampene har AaB sejret, mens de resterende 21 kampe er fordelt på syv uafgjorte og 14 sejre til Viborg. Målscoren er 95-65 i AaB’s favør.
- at Viborg F.F. kom flot gennem de sidste ti spillerunder i 3F Superligaen - altså de ti kampe i Kvalifikationsspillet – hvor man vandt fire kampe, spillede fem uafgjort og blot tabte en kamp. Det betød, at viborgenserne sluttede på syvendepladsen med 44 point, hele seks point foran OB på ottendepladsen.
- at fra den nuværende AaB-trup at fra den nuværende trup har Kasper Kusk (3 mål), Pedro Ferreira (2), Milan Makaric (1), Louka Prip (1) og Jakob Ahlmann (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod Viborg F.F.
- at søndag aftens dommer er Jakob Kehlet, som fire gange tidligere (tre gange i 3F Superligaen og en enkelt gang i Sydbank Pokalen) har dømt AaB mod Viborg F.F. I alle fire tilfælde vandt AaB.
- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets første otte hjemmekampe allerede er sikret en donation på 139.628 kr. Køb i forsalg billet til opgøret med Viborg F.F. her.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).