Kom til søndagsbold mod FC Midtjylland

5. maj 2022 kl. 12:44 af Rasmus Estrup

Kampinfo
Spillerunde: 29
Spilledato: Søndag 8. maj 2022
Kick-off: Kl. 18.00
Dørene åbner: Kl. 16.00
Fanzonen åbner: Kl. 15.30
Dommer: Peter Kjærsgaard

Køb billetter online nu eller i billethusene på søndag 
Flere end 8.800 fans har billet til søndagskampen i 3F Superligaens Mesterskabsspil mod FC Midtjylland. Køb i forsalg billet til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 16.00 på søndag. 

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Gratis tog- og buskørsel med billet til kampen
Alle med en billet til søndagskampen kan på kampdagen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab. Man skal blot vise sin kampbillet eller digitale sæsonkort i bussen.

Vær opmærksom på, at der på grund af vejarbejde på Kastetvej er ændrede busruter. Altså skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Kommer man med busrute 16 skal man stå af ved stoppestedet Anneberghus.  

Fanzonen åbner kl. 15.30 og er åben under kampen
På søndag er der igen gang i fanzonen ved Aalborg Portland Park. 

Der er blandt andet en Goal Station, sparkestation og AaB-hoppeborg samt livemusik på scenen. 

Aktiviteterne i fanzonen begynder kl. 15.30, hvor det også er muligt at købe drikkevarer i boderne samt lækker mad fra Bogø Sandwich. 

 

Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen

Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen på søndag. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen på søndag anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Fanshoppen åbner kl. 16.00
AaB's fanshop i foyeren ved hovedindgangen og i fanzonen åbner kl. 16.00 på søndag. Her er det muligt at købe spillertøj og meget andet merchandise. 

Klubbesøg fra Skalborg SK og Brønderslev I.F. deltager i indløb og pausekonkurrence
AaB-spillerne går på søndag på banen sammen med medlemmer af partnerklubberne Skalborg SK og Brønderslev I.F.

Pausekonkurrencen bliver ligeledes med deltagere fra Skalborg SK og Brønderslev I.F.

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 16.00
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på søndag to timer før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Køb pizza i Bod 4 på Complea Tribunen
I Bod 4 på Complea Tribunen er det igen muligt at købe pizza til kampen.

Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for kampen er #AaBFCM – følg og benyt dette hashtag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Vær særligt opmærksom på, at Kastetvej er spærret mellem Dannebrogsgade og Haraldslund på grund af vejarbejde. Altså kan man kun tilgå parkeringspladsen på Haraldslund fra den vestlige del af Kastetvej. 

Vær også opmærksom på, at vejarbejdet har indflydelse på busruten, og derfor skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Hjælp os med at forbedre kampoplevelsen

5. maj 2022 kl. 09:05 af Rasmus Estrup

Her i foråret gennemføres den store tilskuerundersøgelse Superliga Survey blandt alle 3F Superligaklubbers tilskuere.

AaB øsnker at få så mange besvarelser som muligt, så vi med endnu større sikkerhed kan forbedre oplevelsen før, under og efter vores tilskueres besøg på Aalborg Portland Park.

Superliga Survey er således et vigtigt værktøj for AaB i det løbende arbejde med at forbedre kampoplevelsen både på og uden for stadion. Undersøgelsen hjælper med at udvikle og søsætte nye tiltag, der kan løfte oplevelsen som tilskuer fremover.

Du kan derfor være med til at gøre en forskel ved at besvare spørgsmålene i årets Superliga Survey her.

Giv din mening til kende, og vær med til at skabe en endnu bedre AaB-oplevelse for dig selv og de øvrige AaB-tilhængere.

AaB takker på forhånd alle deltagere for deres hjælp.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Carpe Diem er modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning

4. maj 2022 kl. 14:29 af Rasmus Estrup

Foreningen Carpe Diem er forårets modtager af AaB's pris Hele Nordjyllands Håndsrækning, hvorigennem AaB og Spar Nord Fonden donerer to kr. pr. tilskuer til AaB's 3F Superligahjemmekampe til et godt formål i Nordjylland. 

AaB oprettede Hele Nordjyllands Håndsrækning i 2015, og siden sommeren 2017 har Spar Nord Fonden bakket op om Hele Nordjyllands Håndsrækning, hvorfor donationen er på to kr. pr. tilskuer. 

Det er AaB's fans, der gennem en afstemning peger på, hvilket velgørende formål der skal være modtager, og i foråret 2022 går pengene altså til Carpe Diem fra Aalestrup. 

Carpe Diem er en forening, der hjælper kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier med bidrag til efterskoleophold, weekendture, konfirmationer, fødselsdage, julegaver og meget andet. 

Anders Hagelskjær og Malthe Højholt har været på besøg hos Carpe Diem, som du kan lære bedre at kende i dette indslag fra AaB TV. 

Læs mere om Carpe Diem her.

Tags på denne nyhed

Rinne overrækkes Det Gyldne Bur på søndag

4. maj 2022 kl. 11:10 af Rasmus Estrup

AaB-målmand Jacob Rinne vandt i 2021 Det Gyldne Bur, der er Tipsbladets årlige og traditionsrige kåring af årets bedste målmand i Danmark. 

Inden kickoff af AaB's søndagskamp mod FC Midtjylland på Aalborg Portland Park vil Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen overrække det synlige bevis på hæderen, Det Gyldne Bur, til Jacob Rinne, der med 163 offcielle AaB-kampe er den udlænding i AaB's historie med flest optrædener for Hele Nordjyllands Hold. 

Det er målmændene i 3F Superligaen og NordicBet Ligaen, der selv stemmer om, hvem der skal modtage Det Gyldne Bur, og i 2021 fik Jacob Rinne flere end dobbelt så mange stemmer som sin landsmand Patrik Carlgren på andenpladsen. 

Jacob Rinne er desuden den tredje målmand, der har vundet prisen som AaB-spiller. Jimmy Nielsen vandt i 1998 og 2004, mens Nicolai Larsen vandt i 2014. 

AaB's kamp mod FC Midtjylland spilles søndag kl. 18.00, og dørene til Aalborg Portland Park åbner kl. 16.00. Køb billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der på søndag åbner kl. 16.00. 

Tags på denne nyhed

Frigiv din plads, hvis du er forhindret på søndag

4. maj 2022 kl. 08:18 af Rasmus Estrup

Flere end 8.500 har allerede købt billet til søndagskampen på Aalborg Portland Park mod FC Midtjylland, og du kan gøre det samme her.

Men er du sæsonkortholder og forhindret i at se kampen, så frigiv din plads eller send den videre til en ven, så vi kan få udnyttet flest mulige pladser. 

Se i videoen herunder et eksempel på, hvordan du gør.

Frigiv din plads - eller konverter til billet - sådan gør du:

Klik her eller på knappen nedenfor. Linket fører direkte til siden, hvor du kan frigive din plads eller konvertere dit sæsonkort til en billet.

  • Log ind på din konto i billetsystemet.
  • Nu vises en liste over kommende kampe. Vælg den kommende kamp – i dette tilfælde kampen mod FC Midtjylland
  • Her kan du se dit sæsonkort og to muligheder:
    • Frigiv min plads
    • Konverter til billet
  • Vælg den mulighed, du ønsker.
  • Godkend, at du vil frigive din plads eller konvertere dit sæsonkort til en billet.

Har du valgt at frigive din plads, skal du ikke gøre mere, når du har godkendt. Din plads er dermed frigivet, så en anden kan købe den – naturligvis kun til kampen mod Brøndby I.F. Har du valgt at konvertere dit sæsonkort til en billet til kampen, kan du efterfølgende downloade billetten som PDF eller sende den videre som SMS.

Har du glemt dit login?

Har du glemt dit login til billetsystemet, kan du på loginboksen klikke “Glemt password?”, hvorefter du kan nulstille det. 

Du kan også finde linket til at frigive din plads eller konvertere dit sæsonkort til en billet direkte på din konto i billetsystemet.

På computeren

  1. Log ind på din konto på billet.aabsport.dk.
  2. Klik på dit navn i øverste højre hjørne og vælg “Min konto”.
  3. Klik på knappen “Funktioner” og vælg “Frigiv plads / Konverter til billet”.
  4. Her vises siden, hvor du kan frigive din plads eller konvertere til en billet.

På mobilen

  1. Log ind på din konto på  billet.aabsport.dk
  2. Klik på “Konto” i menuen i bunden.
  3. Klik på knappen “Funktioner” og vælg “Frigiv plads / Konverter til billet”.
  4. Her vises siden, hvor du kan frigive din plads eller konvertere til en billet.

Vi takker mange gange for din hjælp, så vi sammen kan få skabt den bedst mulige stemning på Aalborg Portland Park.

Tags på denne nyhed
'