AaB TV: Makaric' to sæsonmål mod Randers FC

8. april 2022 kl. 09:15 af Rasmus Estrup

I aften kl. 18.30 tager AaB imod Randers FC på Aalborg Portland Park. Det er tredje sæsonmøde mellem de to klubber, og Milan Makaric har scoret i begge kampe. 

Inden aftenens kamp kan du i denne video se begge scoringer fra serberen. 

Køb billet til AaB-Randers FC her. 

Tags på denne nyhed

Noshe startede inde i U/16-sejr over Schweiz

8. april 2022 kl. 07:57 af Rasmus Estrup

Det danske U/16-landshold med Anders Noshe i startopstilling som spidsangriber fik i går revancheret tirsdagens nederlag med en 3-1-sejr på udebane over Schweiz. 

Anders Noshe, der blev skiftet ind ved pausen i tirsdags, var med fra start i torsdagens kamp, og AaB-spilleren var involveret i opspillet til danskernes 1-0-scoring i femte minut. 

Danmark øgede også til pauseføringen 2-0, inden Schweiz tidligt i anden halvleg reducerede til 2-1. 

Anders Noshe blev skiftet ud efter en time, og i tillægstiden scorede Danmark kampens sidste mål til 3-1. 

Anders Noshe har med spilletid i denne uges to venskabskampe mod Schweiz nu optrådt fire gange og scoret et mål på det danske U/16-landshold.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Generalforsamling i 2022

7. april 2022 kl. 20:22 af Rasmus Estrup

AaB A/S havde i dag ordinær generalforsamling 2022, hvor der for første gang siden 2019 var mulighed for at inviterer aktionærerne med til generalforsamlingen i Scan Global Loungen på Aalborg Portland Park. 

På bestyrelsesmødet gennemgik Torben Fristrup blandt andet bestyrelsens beretning, og administrerende direktør Thomas Bælum gennemgik årsrapporten. 

Torben Fristrup, Anders Bjørnstrup og Kim Jacobsen var desuden på valg og blev alle tre genvalgt. 

Dermed består bestyrelsen af formand Torben Fristrup, næstformand Niels David Nielsen samt Claus Fallingborg, Anders Bjørnstrup, Kim Jacobsen, Henrik Hagbarth og Mads Peter Veiby.

Se et interview med bestyrelsesformand Torben Fristrup i AaB TV's indslag fra generalforsamlingen. 

 

Tags på denne nyhed

Lucas Andersen kan gøre comeback for AaB

7. april 2022 kl. 15:41 af Brian Andersen

27-årige Lucas Andersen står noteret for 117 officielle kampe og 25 scoringer for Hele Nordjyllands Hold.

Fredag aftens modstander fra Randers FC kommer til Aalborg med selvtillid efter senest at have vundet på Brøndby Stadion, og med en sejr i morgen aften kan randrusianerne passere AaB i tabellen.

Omvendt kan AaB med en sejr bringe sig op på 3F Superligaens tredjeplads.

AaB har ikke tabt i de seneste fem møder med Randers FC i 3F Superligaen, men ikke siden marts 2018 er det blevet til en hjemmesejr i det indbyrdes opgør i Aalborg.

Efter torsdagens træningspas har cheftræner Lars Friis udtaget følgende 19 navne:

1 Jacob Rinne, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 26 Rasmus Thelander, 32 Casper Gedsted, 37 Oscar Meedom, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Kristoffer Pallesen har karantæne, Anders Noshe er med U/16-landsholdet i Schweiz, mens Magnus Christensen, Pedro Ferreira, Gudmundur Thórarinsson og Rufo er på skadeslisten.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets fire første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 71.562 kr. Køb i forsalg din billet til dysten mod Randers FC her.

Der er kickoff kl. 18.30. Fanzonen åbner kl. 16.00 – billethusene og indgangene til Aalborg Portland Park kl. 16.30.

Tags på denne nyhed

Fredagsfest begynder kl 16.00 i morgen

7. april 2022 kl. 10:05 af Rasmus Estrup

Det lokale DJ-kollektiv med Max Puxi, Runge og Mögelmose sætter gang i fredagsfesten før AaB møder Randers FC i morgen.

Allerede kl. 16.00 åbner fanzonen, og frem til kl. 17.00 er der Happy Hour med 2 for 1 af lækre drinks fra Nohrlund, mens Mögelmose styrer DJ-pulten på scenen.

Kl. 17.00 fortsætter festen inde på Aalborg Portland Park med DJ’s nede på grønsværen. Som noget helt nyt vil Max Puxi og Runge nemlig fra kl. 17.00 til 18.00 styre en DJ-pult ved AaB’s trænerbænk, så alle tilskuere kan komme i rette stemning, inden AaB-spillerne går på banen til opvarmning.

Så kom i god tid i morgen og tag del i fredagsfesten i fanzonen og på Aalborg Portland Park.

Du kan købe billetter til opgøret her.

Tags på denne nyhed
'