AaB-trup udtaget til FCM-kamp

17. april 2022 kl. 13:41 af Brian Andersen

I tabellen har AaB fra tredjepladsen med syv spillerunder igen fire point op til FC Midtjyllands andenplads.

Efter søndagens træningspas har AaB-cheftræner Lars Friis udtaget følgende 18 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 26 Rasmus Thelander, 32 Casper Gedsted, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Magnus Christensen, Pedro Ferreira, Gudmundur Thórarinsson og Rufo er på skadeslisten.

Der er 2. påskedag kickoff på MCH Arena kl. 18.00. Opgøret kan ligeledes følges på 6’eren fra kl. 17.00 og i Liga på P4.

Tags på denne nyhed

U/19 Ligasejr over AGF

17. april 2022 kl. 11:32 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: AaB-AGF 3-1

Onsdag vandt AaB’s U/19 Ligahold med 3-1, da AGF gæstede Hornevej. AaB-mandskabet lagde et højt pres på gæsterne fra start, og efter et kvarter var det netop gennem et højt pres af Oscar Meedom, at nordjyderne kom i front, da AaB-offensivspilleren fik blokeret en aflevering fra AGF-defensiven direkte i mål til 1-0.

En håndfuld minutter senere udbyggede nordjyderne føringen - og igen var det efter et højt pres. Denne gang var det Mathias Vægter, der brød bolden, hvorefter han tog et par driblinger og fra en spids vinkel sparkede AaB foran med 2-0.

AaB kontrollerede i store træk spillet i første halvleg, men gæsterne fik dog som følge af en opspilsfejl reduceret til pausestillingen 2-1 efter en halv times spil.

Efter pausen var det AGF, der greb dirigentstokken, men Theo Sander tog godt fra i AaB-målet, og et kvarter før tid kunne AaB lukke opgøret på en omstilling.

Jakob Gaardsøe drev bolden frem i højresiden og fandt Jeppe Røge, som stod for assisten til Oscar Meedom, der med sit andet mål i kampen sikrede en AaB-sejr på 3-1.

AaB ligger på 13. pladsen i U/19 Ligaen med 17 point efter 20 kampe. Næste kamp spilles lørdag 23. april på udebane mod Esbjerg fB.

U/17 Ligaen: AaB-AGF 1-2

I U/17 Ligaen blev det tværtimod til et nederlag til AaB, da AGF onsdag kom på besøg.

Gæsterne, der lagde et højt pres på AaB-spillerne, kom foran allerede efter et kvarters spil, og føringen blev udbygget til 2-0 efter 32 minutter.

Frem mod pausen fik AaB-holdet bedre fat i spillet, og fire minutter inde i anden halvleg reducerede Nikolai Veilbæk Andersen til 2-1 efter et oplæg fra Malthe Gyldenløve-Lyebalk.

Resten af opgøret pressede AaB på for at udligne, men trods fine muligheder lykkedes det ikke at score igen, og dermed tabte AaB med 2-1.

AaB ligger nu på 12. pladsen i U/17 Ligaen før næste kamp, der spilles på udebane 23. april mod Esbjerg fB.

U/15: FC Midtjylland-AaB 4-1

AaB’s U/15-hold har været i aktion i pokalturneringen i denne uge, og det blev desværre til et pokalexit på udebane mod FC Midtjylland.

AaB’s Georg Ejsing bragte eller AaB foran med 1-0 på oplæg fra Victor Fjeldgaard efter et kvarter, og den nordjyske føring holdt til pausen.

Tidligt i anden halvleg fik hjemmeholdet udlignet til 1-1, og FC Midtjylland gjorde det også til 2-1 et kvarter før tid.

Inden for opgørets fem sidste minutter scorede hjemmeholdet yderligere to gange, og dermed er AaB ude af årets pokalturnering med et nederlag på 4-1.

Også AaB’s U/15 Ligahold spiller sin næste kamp lørdag 23. april på udebane mod Esbjerg fB.

Tags på denne nyhed

Vidste du om FC Midtjylland og AaB…

16. april 2022 kl. 10:09 af Brian Andersen

- at AaB har vundet fem udekampe i træk i 3F Superligaen, hvilket er en tangering af klubrekorden – og at AaB altså med endnu en sejr på mandag aften kan forbedre klubrekorden for flest sejre i træk på udebane. Det er for øvrigt mandagens modstandere fra FC Midtjylland der har 3F Superligarekorden, for i 2019-2020 vandt de hele 11 udekampe i træk.

- at AaB’s fem udesejre i træk er sket mod Brøndby I.F., OB, FC Midtjylland, SønderjyskE og FC Nordsjælland.

- at skulle AaB vinde kampen mandag aften, er det første gang siden 2014, at AaB slår FC Midtjylland to gange i træk i 3F Superligaen – dengang vandt AaB endda tre kampe i træk – og det med cifrene 1-0, 3-2 og 2-0.

- at AaB har mødt FC Midtjylland 64 gange i 3F Superligaen. Statistikken siger 24 sejre til AaB, ni uafgjorte og 31 nederlag samt en målscore på 76-91.

- at 28 gange har AaB mødt FC Midtjylland på udebane i 3F Superligaen; AaB har vundet otte gange, tre kampe er endt uden vinder og 17 kampe er endt med vestjysk sejr. Målscoren er 32-49 med AaB nævnt først.

- at AaB er ubesejret i sine seneste tre udekampe mod FC Midtjylland og har hentet syv ud af ni mulige point de tre seneste gange, man har besøgt Herning.

- at AaB har holdt nullet i sine seneste to udekampe mod FC Midtjylland i 3F Superligaen.

- at klubbernes seneste møde forekom 20. februar 2022, hvor scoringer af Daniel Granli og Kasper Høgh sørgede for en 2-0 sejr til AaB på MCH Arena.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Daniel Granli (1 mål) og Kasper Høgh (1) også Kasper Kusk (3 mål) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod FC Midtjylland.

- at der er scoret 167 mål i 3F Superligakampene mellem AaB og FC Midtjylland, svarende til 2,61 mål pr. kamp. Blot to af de 64 tidligere opgør mellem de to klubber er endt uden scoringer, det ene i Aalborg i maj 2016 og det andet i Herning i november 2020.

- at der er ikke de store chancer for uafgjort på mandag aften, for uafgjort er ikke forekommet i FC Midtjyllands seneste 13 hjemmekampe i 3F Superligaen.

- at AaB har spillet 134 3F Superligakampe på en mandag. 54 af dem er endt med AaB-sejr, 41 er sluttet uafgjort og 39 gange har AaB tabt på en mandag. På udebane lyder mandagsstatistikken på 67 kampe fordelt på 24 sejre, 22 uafgjorte og 21 nederlag.

- at FC Midtjylland har lukket minimum et mål ind i deres seneste seks hjemmekampe i 3F Superligaen.

- at ud af de 64 tidligere indbyrdes 3F Superligakampe har AaB scoret kampens første mål i 25 tilfælde, hvilket har givet 19 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag.

- at FC Midtjylland i de 64 tidligere indbyrdes Superligaopgør har scoret først i 37 tilfælde. Fem gange har AaB vendt 0-1 til sejr, mens de resterende 32 kampe er fordelt på fire uafgjorte og 28 nederlag.

- at datoen 18. april ikke er en specielt god dato for AaB, og at man skal håbe på alle gode gange syv. Seks gange tidligere har AaB spillet Superliga på denne dato, to kampe er endt uafgjort og de sidste fire er alle tabt. Ingen af dem var dog mod FC Midtjylland.

- at der er uddelt syv røde kort i 3F Superligakampene mellem AaB og FC Midtjylland. Fem af udvisningerne er gået til FCM-spillere, mens Martin Pedersen og Patrick Kristensen har set rødt for AaB.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Køb sæsonkort og få tre kampe i første måned

16. april 2022 kl. 08:03 af Rasmus Estrup

Tegn et sæsonkortabonnement til Aalborg Portland Park og få din egen faste plads til alle AaB's hjemmekampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen. 

Køber du et sæsonkortabonnement nu, får du adgang til AaB's tre sidste hjemmekampe i Mesterskabsspillet i første måned. 

Det drejer sig om AaB-Silkeborg I.F. søndag 24. april kl. 14.00, AaB-FC Midtjylland søndag 8. maj kl. 18.00 og AaB-Brøndby I.F. søndag 15. maj kl. 18.00. 

Et sæsonkortabonnement koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om månedens for børn. Læs mere om fordelene ved et sæsonkortabonnement her. 

Tags på denne nyhed

Billetsalg åbent til AaB-Brøndby I.F.

15. april 2022 kl. 12:12

Sidste hjemmekamp i Mesterskabsspillet spilles søndag 15. maj kl. 18.00, hvor Brøndby I.F. gæster Aalborg Portland Park og du kan nu sikre dig billet til opgøret.

Information til gæstende fans
Efter ønske fra Brøndby I.F. varetages salget af billetter til udeafsnittet af Brøndby I.F., hvilket du kan læse mere om her.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at sympatisere med udeholdet på andre afsnit end udeafsnittet.

Tags på denne nyhed
'