Kom i fanzonen inden topkampen på søndag

4. november 2021 kl. 15:29 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 15
Spilledato: Søndag 7. november 2021
Kick-off: Kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 13.00
Fanzonen åbner kl. 11.30
Dommer: Jonas Hansen

8.000 billetter ude - køb både online og på Aalborg Portland Park

Flere end 8.000 AaB-fans har sikret sig billet til kampen mod Randers FC på søndag. Køb billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk nu eller i billethusene på Aalborg Portland Park på søndag fra kl. 13.00. 

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Ingen Covid-19-restriktioner - sæsonkort er gældende

Der er ikke længere Covid-19-restriktioner til kampe i 3F Superligaen. Det betyder samtidig, at alle sæsonkort er gældende, og at der igen kan være fuld kapacitet på Aalborg Portland Park. 

Børnefest i fanzonen fra kl. 11.30

AaB’s fanzone uden for Complea Tribunen åbner kl. 11.30, og der vil være masser af børnevenlige aktiviteter på søndag: 

  • Prøv fodboldbowling eller Animal Fun Race-aktiviteterne fra Funcenter
  • Goalstation 360 – prøv dine færdigheder med en fodbold og se, om du får den bedste score
  • AaB-hoppeborg – giv den gas i en ægte fodbold-hoppeborg
  • Sparkestationer – mål hvor hurtigt eller hårdt du kan sparke
  • Gratis ansigtsmaling – bliv klar til kampen
  • Live musik på scenen
  • Lækker mad fra Bogø Sandwich
  • Nyeste merchandise i AaB Shoppens bod
  • Drikkevarer i AaB-baren

Samtidig er der naturligvis besøg af AaB’s maskot Theodor, der også vil være til stede i fanzonen og hilse på alle AaB-fans.

For de voksne er der også lækkerier inden kampen. I AaB-baren i fanzonen kan man således fra søndag købe X-Mas fadøl og den særlige Nohrlund Christmas Edition Gløgg Cocktail.

Ung AaB-fan styrer navneopråbet

En ung AaB-fan er skal på søndag assistere stadionspeaker Lars Bech og stå for navneopråbet af AaB's startopstilling kort inden kampstart. 

Altså siger den 10-årige fan fornavnet, mens resten af tilskuerne på Aalborg Portland Park råber efternavnet. 

Køb pizza på Complea Tribunen

På søndag er det igen muligt at købe pizza til kampen. Det kan ske i Bod 4 på Complea Tribunen.

Indløbsbørn fra Nøvling I.F. og Dronninglund I.F.

AaB-spillerne går på søndag på banen sammen med spillere fra AaB's partnerklubber Nøvling I.F. og Dronninglund I.F. 

De to klubber er også deltagere i søndagens pausekonkurrence. 

Rygning er ikke tilladt

Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge udenfor stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 13.00

Boderne på Aalborg Portland Park åbner en time før kampstart. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for kampen er #AaBRFC – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Flere end 8.000 har billet til AaB-Randers FC

4. november 2021 kl. 13:44 af Rasmus Estrup

Søndag kl. 14.00 tørner 3F Superligaens tredjeplads og fjerdeplads sammen på Aalborg Portland Park, når AaB tager imod Randers FC. 

Flere end 8.000 AaB-fans har købt billet til kampen, og du kan gøre det samme på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på søndag fra kl. 13.00. 

Allerede kl. 11.30 åbner fanzonen uden for Aalborg Portland Park, og her er der en masse aktiviteter for børn: 

  • Prøv fodboldbowling eller Animal Fun Race-aktiviteterne fra Funcenter
  • Goalstation 360 – prøv dine færdigheder med en fodbold og se, om du får den bedste score
  • AaB-hoppeborg – giv den gas i en ægte fodbold-hoppeborg
  • Sparkestationer – mål hvor hurtigt eller hårdt du kan sparke
  • Gratis ansigtsmaling – bliv klar til kampen
  • Live musik på scenen
  • Lækker mad fra Bogø Sandwich
  • Nyeste merchandise i AaB Shoppens bod
  • Drikkevarer i AaB-baren

Samtidig er der naturligvis besøg af AaB’s maskot Theodor, der også vil være til stede i fanzonen og hilse på alle AaB-fans.

For de voksne er der også lækkerier inden kampen. I AaB-baren i fanzonen kan man således fra søndag købe X-Mas fadøl og den særlige Nohrlund Christmas Edition Gløgg Cocktail.

Tags på denne nyhed

AaB på andenpladsen i eSuperligaen

4. november 2021 kl. 08:24 af Rasmus Estrup

Viborg F.F.-AaB 3-3

Tirsdag spillede AaB uafgjort mod Viborg F.F. efter et vildt AaB-comeback.

I første duel tabte AaB’s Janus “Minivildand” Villadsen 1-0 på udebane til Nielsen, og i returopgøret kom Oliver Høegh midt i første halvleg bagud med 1-0 mod Viborgs Hønholt. Efter en time blev det 2-0 til Viborg F.F., der dermed var foran 3-0 samlet set.

Det så derfor nærmest umuligt ud for AaB-holdet, men 20 minutter før tid reducerede Oliver Høegh, og fem minutter senere udlignede han til 2-2, hvilket bragte den samlede stilling på 3-2 til Viborg F.F.

I 89. minut lykkedes det også Høgh at score for tredje gang, og dermed endte det samlede resultatet med en pointdeling og 3-3.

FC Midtjylland-AaB 0-1

Onsdag blev Janus “Minivildand” Villadsen og Oliver Høegh igen udvalgt til at spille kampene mod FC Midtjylland, og her snuppede AaB alle tre point for tredje gang i sæsonen.

I første duel spillede Oliver Høegh på udebane mod Cruise, og et kvarter før tid scorede Høegh det eneste mål i kampen, da han efter en lækker dribling sikrede en AaB-sejr på 1-0.

Det resultat forsvarede “Minivildand” hjem i sit målløse opgør mod JeppeLK, og dermed sørgede han for en samlet AaB-sejr på 1-0.

AaB ligger efter denne uge på andenpladsen i eSuperligaen med 10 point efter fire runder. Foran ligger FC Nordsjælland med samme pointantal, men en bedre målscore.

På tirsdag kl. 18.00 spiller AaB mod Brøndby I.F., og onsdag kl. 20.00 er modstanderen Vejle Boldklub.

Tags på denne nyhed

Hagelskjær: Glæder mig til en fed kamp på søndag

3. november 2021 kl. 14:42 af Rasmus Estrup

Forsvarsspiller Anders Hagelskjær har bidt sig mere og mere fast på holdet, siden han kom til AaB i sommer, og det er blevet til spilletid i de seneste 12 kampe, hvoraf det også er blevet til fem startpladser.

Alene i sidste uge fik han to gange plads i startopstillingen, og i alt bød ugen på 243 minutters spilletid.

- Jeg synes, jeg er faldet godt til på holdet, hvor jeg har fået en betydningsfuld rolle. Jeg føler mig værdsat, og jeg mærker, at trænerne tror på mine kvaliteter og har tillid til mig. Det sætter jeg stor pris på, og jeg arbejder bare på at få mere og mere spilletid, som det også har været tilfældet. Det har egentlig bare været en opadgående kurve i forhold til spilletid og indflydelse på holdet, siger Anders Hagelskjær, der også føler, at samspillet med holdkammeraterne bliver bedre og bedre.

- Vores defensive aftaler falder mere og mere på plads, og vi har fået opbygget en solid base i vores hold, så vi defensivt står højt, samtidig med at vi er solide og kompakte. Det er også noget, vi arbejder hårdt på, forklarer forsvarsspilleren.

Imponeret over fansenes kulisse

På søndag skal han og resten af AaB’s hold op imod Randers FC, der gæster Aalborg Portland Park kl. 14.00. Inden kampen har både AaB og Randers FC 24 point, og AaB indtager med en bedre målscore tredjepladsen i 3F Superligaen, mens Randers FC har fjerdepladsen.

- Randers er et godt hold, og man er ikke i tvivl om, at de ved, hvad de skal. Så det bliver en udfordrende kamp, hvor vi vil gøre det, vi er gode til. Og så forventer jeg, at det bliver en fed kamp mellem to hold, der har gjort det godt. Så jeg glæder mig meget til kampen, jeg tror, der kommer til at være en god intensitet, siger den 24-årige forsvarer.

- Vi skal også ud at vise, at det er os, der spiller på hjemmebane. Det er vigtigt for os at få revancheret præstationen fra vores seneste hjemmekamp. Ikke mindst over for vores fans, siger Anders Hagelskjær, der er begejstret over den opbakning, han har mødt fra AaB’s fans i denne sæson.

- Jeg har sagt mange gange til mine medspillere, at jeg er meget imponeret over den kulisse, fansene skaber både på hjemmebane og udebane. Det er helt vildt fedt, og man kan virkelig mærke det ude på banen. I Herning var vores fans for eksempel de sidste, der forlod stadion, så jeg har mega stor respekt for den indsats, de lægger i det for klubben, siger Anders Hagelskjær.

Du kan opleve stemningen og kampen på søndag på Aalborg Portland Park fra kl. 14.00. Køb billetter til kampen her.

Tags på denne nyhed

AaB i samarbejde med Sorare

3. november 2021 kl. 11:00 af Martin Stigaard Skammelsen

I mange årtier har fodboldfans verden over samlet på fysiske kort fra forskellige turneringer, ligaer og klubber. Nu er det også muligt at gøre dette digitalt via platformen Sorare, hvor hvert kort er unikt og gemmes hos den enkelte bruger via blockchain-teknologien.

Hvorfor skal du prøve Sorare?

Sorare er et unikt drømmeholdsspil, der spilles globalt med fodboldfans fra hele verden. Verdens største ligaer og klubber er repræsenteret på Sorare, blandt disse nu også AaB, der er den første danske klub, der bliver en del af platformen.

Sorare er også stedet, hvor du kan:

  • Scoute spillere og billige kort, der kan blive det næste store samleobjekt
  • Spille med i de ugentlige drømmeholdsturneringer og vinde præmier (nye kort eller Ethereum)
  • Møde fodboldfans fra hele verden i det store Sorare-community

Hvordan spiller jeg Sorare?

Når du tilmelder dig Sorare for første gang på www.sorare.com/aalborg får du en gratis starter-pakke med kort, så du omgående kan deltage i de ugentlige konkurrencer. Du får også adgang til transfermarkedet på Sorare, hvor man kan købe og sælge kort fra andre brugere.

Hver uge skal du sætte dit hold bestående af fem spillere/samlekort, vælge din anfører og taktik og tilmelde dit hold til en af de forskellige ligaer, du kan dyste i. 

Vil du vide mere om Sorare, så besøg sorare.com, og har du spørgsmål til spillet, kan du finde svar her. Bemærk at Sorare-platformen er på engelsk og ikke i skrivende stund findes i en dansk version.

AaB ønsker alle fans god fornøjelse med Sorare.

'