Stadionspeaker Lars Bech får på søndag assistance af 10-årige Malthe Brink som i fællesskab med resten af tilskuerne gennemgår AaB's startopstilling mod Randers FC.
Den unge AaB-fan Malthe Brink får sig en helt særlig oplevelse på søndag, når AaB møder Randers FC. Her står han nemlig for at præsentere AaB's line-up på grønsværen. Altså siger Malthe fornavnet, mens resten af tilskuerne på Aalborg Portland Park råber efternavnet.
Egentlig skulle den 10-årige AaB-fan have haft oplevelsen 8. marts 2020, da han havde vundet konkurrencen om at hjælpe stadionspeaker Lars Bech med navneopråbet til AaB's hjemmekamp mod Lyngby Boldklub. Men to dage før kampen blev det besluttet, at kampe i 3F Superligaen skulle afvikles uden tilskuere.
Derfor har Malthe Brink haft sin oplevelse til gode, og han får nu endelig sin længe ventede oplevelse på søndag, når AaB kl. 14.00 møder Randers FC. Køb billet til kampen her.
Stor børnefest i fanzonen
Inden kampen mod Randers FC vil der desuden være en masse børneaktiviteter i fanzonen, der åbner kl. 11.30:
- Prøv fodboldbowling eller Animal Fun Race-aktiviteterne fra Funcenter
- Goalstation Focus 360 – prøv dine færdigheder med en fodbold og se, om du får den bedste score
- AaB-hoppeborg – giv den gas i en ægte fodbold-hoppeborg
- Sparkestationer – mål hvor hurtigt eller hårdt du kan sparke
- Gratis ansigtsmaling – bliv klar til kampen
- Live musik på scenen
- Lækker mad fra Bogø Sandwich
- Nyeste merchandise i AaB Shoppens bod
- Drikkevarer i AaB-baren
Samtidig er der naturligvis besøg af AaB’s maskot Theodor, der også vil være til stede i fanzonen og hilse på alle AaB-fans.