AaB’s administration midlertidig lukket

22. september 2020 kl. 08:30 af Martin Stigaard Skammelsen

Da AaB efterlever regeringens anbefaling om så vidt muligt at arbejde hjemmefra indtil 5. oktober, er dette også som udgangspunkt tilfældet for medarbejdere i AaB’s administration. 

I praksis betyder dette blandt andet, at alle spørgsmål og henvendelser vedrørende billetter og sæsonkort i stedet kan foregå via telefon 96 35 59 00 eller via e-mail til billet@aab-as.dk 

Samtlige medarbejdere er naturligvis tilgængelige som normalt via telefon og e-mail.

AaB’s administration fortsat midlertidig lukket

22. september 2020 kl. 08:23 af Martin Stigaard Skammelsen

Da AaB efterlever regeringens anbefaling om så vidt muligt at arbejde hjemmefra indtil 19. oktober, er dette også som udgangspunkt tilfældet for medarbejdere i AaB’s administration. 

I praksis betyder dette blandt andet, at alle spørgsmål og henvendelser vedrørende billetter og sæsonkort i stedet kan foregå via telefon 96 35 59 00 eller via e-mail til billet@aab-as.dk 

Samtlige medarbejdere er naturligvis tilgængelige som normalt via telefon og e-mail.

AaB TV: AaB-AC Horsens 1-0

22. september 2020 kl. 07:09 af Rasmus Estrup

Mandag aften vandt AaB fortjent 1-0 over AC Horsens på en scoring af Tom van Weert. I videoen øverst kan du se et fyldigt sammendrag af kampen. 

Se blandt andet et par store muligheder til Kasper Kusk og Tom van Weert, adskillige store redninger af AC Horsens-målmand Matej Delac og sejrsmålet af Tom van Weert, som blev sat ind efter 52 minutter. 

Sejren betyder, at AaB indtager en delt andenplads i 3F Superligaen med fire point, inden tredje spillerunde som venter på søndag på udebane mod SønderjyskE. 

Tags på denne nyhed

van Weert-kasse sikrer fortjent AaB-sejr

21. september 2020 kl. 20:52 af Rasmus Estrup

AaB hev mandag aften sæsonens første sejr hjem, da Tom van Weert scorede sejrsmålet i en kamp, AaB kunne have vundet med mere end 1-0, der blev kampens resultat. 

Knap havde AC Horsens givet bolden op på det nyanlagte græstæppe, før AaB kom til første mulighed. Kasper Kusk fik bolden foræret og lagde den videre til Iver Fossum, der afsluttede godt fra feltets kant, men måtte se skuddet reddet af målmand Matej Delac. 

Opgørets næste mulighed var endnu et AaB-forsøg fra kanten af feltet. Et indlæg fra Jakob Ahlmann blev bokset ud af AC Horsens-keeperen, men kuglen sad lige i fødderne på Pedro Ferreira, der firsttimede læderet forbi mål. 

Efter 12 minutter fik Kasper Kusk opgørets hidtil største mulighed. Jakob Ahlmann og Tom van Weert erobrede bolden højt i venstresiden, og hollænderen med anførerbindet sendte straks bolden på tværs ind i straffesparksfeltet til en helt fri Kasper Kusk, der desværre sparkede forbi. 

Minuttet senere fik AC Horsens sin første mulighed, da AaB-defensiven missede en clearing af et indlæg, som Jannik Pohl ved bagerste stolpe dirigerede over Jacob Rinnes mål. 

De følgende minutter var med total AaB-dominans uden chancer til følge. I stedet fik AC Horsens en omstilling midt i første halvleg. Jannik Pohl opsnappede bolden og tog den med ind i AaB-feltet, hvor hans afslutning blev blokeret af Daniel Granli. Straks efter havde AC Horsens et giftigt indlæg tæt under mål, som Jacob Rinne til sidst fik kontrol over. 

Omkring 25 minutters mærket fik Kasper Kusk efter et godt, tålmodigt AaB-opspil afsluttet fra distancen med sådan en kraft, at Matej Delac måtte give en farlig retur, som dog ikke fandt nogle AaB-fødder. 

Resten af første halvleg var det stadig AaB, der var mest på bolden, men hjemmeholdet havde svært ved at spille sig igennem til chancer overfor gæsternes meget kompakte defensiv. 

Med tre minutter til pausen lykkedes det dog, da Iver Fossum erobrede bolden og fandt Tom van Weert, der med en perfekt stikning fangede Kasper Kusks dybe løb, men denne gang blev Kasper Kusks afslutning reddet af Matej Delac. 

Lige efter pausen spillede Kasper Kusk med en perfekt stikning Tom van Weert igennem til en friløber, men igen kom Matej Delac i AC Horsens-målet i vejen. 

Et par minutter senere måtte Jacob Rinne også finde en redning frem, da en flad afslutning sad inden for rammen, men AaB-keeperen havde fuld kontrol over forsøget. 

Efter 52 minutter fik AaB så endelig hul på bylden. Jakob Ahlmann slog et indlæg mod bagerste område, hvor Tom van Weert tog bolden ned, vendte rundt om sig selv og sikkert sparkede bolden ind i netmaskerne til 1-0. 

Målscoreren havde kort efter muligheden for at blive dobbelt målscorer, men Tom van Weert sparkede forbi efter godt opspil af Jakob Ahlmann og Kasper Kusk.

Lidt over en time inde i opgøret testede Kristoffer Pallesen også Matej Delac med en afslutning efter et hjørnespark, men endnu en gang holdt målmanden bolden ude af målet. Det samme gjorde han minuttet senere, da Tom van Weert fik en friløber, som målmanden fik lukket ned for. 

Midt i anden halvleg blev Lucas Andersen sendt i aktion for første gang siden 1. juli, da han erstattede Tom van Weert. En håndfuld minutter senere var der hjemmebanedebut til Timothé Nkada, der kom ind i stedet for Kasper Kusk. 

Med 18 minutter tilbage havde AC Horsens to forsøg, men den første kom Pedro Ferreira flot i vejen for, mens andet forsøg sad lige på Jacob Rinne. 

Mod slutningen blev Lukas Klitten, Oliver Klitten og Magnus Christensen også sendt på banen, og sammen med resten af Hele Nordjyllands Hold fik de kørt sæsonens første sejr hjem. 

Med sejren ligger AaB på en delt andenplads med fire point efter to kampe. Andenpladsen deles med Randers FC, AGF og OB. 

Næste kamp spilles på søndag kl. 14.00 på udebane mod SønderjyskE. Kampen kan følges på Eurosport 2. 

Matchfacts - 3F Superligaen, 2. spillerunde

AaB-AC Horsens 1-0 (0-0)
53. min 1-0 Tom van Weert
Advarsler AaB: Pedro Ferreira (10)
Advarsler AC Horsens: Jonas Thorsen (63)
280 tilskuere på Aalborg Portland Park

AaB (3-4-3): Jacob Rinne, Jores Okore, Daniel Granli, Mathias Ross, Kristoffer Pallesen, Pedro Ferreira (90: Magnus Christensen), Iver Fossum, Jakob Ahlmann (90: Oliver Klitten), Tom van Weert (69: Lucas Andersen), Kasper Kusk (73: Timothé Nkada), Frederik Børsting (90: Lukas Klitten). 

AC Horsens (4-4-2): Matej Delac, Peter Nymann (66: Lirim Qamili), Malte Kiilerich, Alexander Ludwig, Michael Lumb, Louka Prip (80: Thor Søndergaard Lange), Jonas Gemmer, Hallur Hansson, Casper Tengstedt, Jonas Thorsen (85: Magnus Jensen), Jannik Pohl (80: Peter Therkildsen).  

Dommer: Sandi Putros

Tags på denne nyhed