AaB TV: Stem på månedens mål i september

2. oktober 2019 kl. 09:50 af Rasmus Estrup

Gennem september scorede AaB hele 16 mål, og nu er det tid til at månedens mål skal kåres. 

Med i konkurrencen er blandt andet syv mål af Kasper Kusk, et hattrick af Iver Fossum og to mål af Patrick Olsen. 

De 16 kandidater til måbendes mål i september er:
1: Kasper Kusk til 1-0 mod FC København
2: Iver Fossum til 1-0 mod Nørresundby FB
3: Rasmus Thelander til 2-0 mod Nørresundby FB
4: Iver Fossum til 3-0 mod Nørresundby FB
5: Frederik Børsting til 4-0 mod Nørresundby FB
6: Kasper Kusk til 5-0 mod Nørresundby FB
7: Patrick Olsen til 6-0 mod Nørresundby FB
8: Patrick Olsen til 7-0 mod Nørresundby FB
9: Iver Fossum til 8-0 mod Nørresundby FB
10: Mikkel Kaufmann til 2-1 mod FC Nordsjælland
11: Patrick Kristensen til 1-0 mod Vejgaard Boldspilklub
12: Kasper Kusk til 2-0 mod Vejgaard Boldspilklub
13: Kasper Kusk til 3-0 mod Vejgaard Boldspilklub
14: Kasper Kusk til 4-0 mod Vejgaard Boldspilklub
15: Kasper Kusk til 5-0 mod Vejgaard Boldspilklub
16: Kasper Kusk til 6-0 mod Vejgaard Boldspilklub

Se alle målene i videoen øverst og stem på din favorit via linket nederst. Når du afgiver din stemme, deltager du samtidig i lodtrækningen om en kampbrug og signeret Superligafodbold fra Select. 

Afstemningen løber ind til fredag 4. oktober kl. 12.00, hvorefter vinderen får direkte besked fra AaB. 

Tags på denne nyhed

Snævert nederlag til Hertha Berlin i Baltic Sea Cup

2. oktober 2019 kl. 09:02 af Rasmus Estrup

I går måtte AaB U/19-ligahold køre hjem fra Berlin med et nederlag på 2-1 i bagagen, da Hertha Berlin var modstanderen i den internationale turnering, Baltic Sea Cup. 

Holdet fra den tyske Bundesligaklub viste fra første flot stor kvalitet, og opgøret blev fra start spillet i et højt og til tider hektisk tempo.

Efter ti minutter slog Mathias Ross en dybdebold, som Gabriel Adriano Alves Christensen efter en stærk sprint fik erobret og sikret sig en friløber med Hertha Berlin-målmanden. I stedet for at afslutte, spillede Gabriel Adriano Alves Christensen bolden på tværs til Søren Tengstedt, som gjorde arbejdet færdigt og bragte AaB i front med 1-0. 

Den resterende del af første halvleg var det Hertha Berlin, der kontrollerede kampbilledet, men en stærk defensiv præstation af AaB-spillerne holdt tyskerne fra at blive farlige. 

Tidligt i anden halvleg blev Hertha Berlin dog så farlige, at de efter gode kombinationer i højresiden udlignede til 1-1. 

Kampen kunne på dette tidspunkt tippe begge veje, men Hertha Berlin tog næste stik, da et indlæg fra Hertha Berlins back sejlede direkte i mål til en tysk føring på 2-1.

Mod slutningen formåede de gæstende nordjyder at presse sin tyske modstander, men gevinsten kom ikke, og AaB blev besejret med 2-1.

AaB har nu et point i Baltic Sea Cup efter de to først kampe. AaB mangler at møde Union Berlin og FC Nordsjælland.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Spar Nord Fonden giver tribunenavn til AaB's fans

1. oktober 2019 kl. 16:00 af Rasmus Estrup

AaB-fansene fik sig i går en overraskelse, da Spar Nord Fonden på fandialogmødet offentliggjorde, at fonden vil give fansene lov til at navngive og udsmykke den nuværende Spar Nord Tribune på Aalborg Portland Park.

Derudover vil Spar Nord Fonden også give en gave til fansene i form af et længe ønsket hejseværk til tifoer. 

AaB's hovedsponsor, Spar Nord, var også til stede, da Spar Nord ønsker at bakke op om stemningen på Aalborg Portland Park. Derfor vil de i et udvalg med AaB's fanggrupperinger være med til at kigge på udsmykningsmulighederne på tribunen. 

Se indslag fra aftenen i denne video. 

Tags på denne nyhed

Pokalottendedelsfinale 30. oktober

1. oktober 2019 kl. 15:43 af Brian Andersen

Opgøret på Capelli Sport Stadion i Køge er blevet programsat til onsdag den 30. oktober kl. 18.00 og er ikke blevet valgt som TV-kamp.

AaB’s opdaterede kampprogram ser dermed ud som følger:

3F Superligaen, 12. spillerunde – Lørdag 5. oktober kl. 16.00 – Hobro I.K.-AaB

13. runde – Fredag 18. oktober kl. 19.00 – AaB-OB

14. runde – Søndag 27. oktober kl. 18.00 – SønderjyskE-AaB

Sydbank Pokalen, ottendedelsfinale – Onsdag 30. oktober kl. 18.00 – HB Køge-AaB

3F Superligaen, 15. runde – Søndag 3. november kl. 16.00 – AaB-FC Midtjylland

16. runde – Fredag 8. november kl. 19.00 – Randers FC-AaB

17. runde – Søndag 24. november kl. 14.00 – AaB-AC Horsens

18. runde – Søndag 1. december kl. 18.00 – AaB-Hobro I.K.

19. runde – Mandag 9. december kl. 19.00 – OB-AaB

20. runde – Fredag 13. december kl. 19.00 – AaB-FC Nordsjælland

21. runde – 14., 15., 16. eller 17. februar 2020 – Silkeborg I.F.-AaB

22. runde – 21., 22., 23. eller 24. februar – AaB-Brøndby I.F.

23. runde – 28., 29. februar, 1. eller 2. marts – FC København-AaB

24. runde – 6., 7., 8. eller 9. marts – AaB-Lyngby Boldklub

25. runde – 13., 14., 15. eller 16. marts – Esbjerg fB-AaB

26. runde – 20., 21., 22. eller 23. marts – AaB-AGF

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer i Gruppespillet om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå nedrykning.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2019 går ubeskåret til Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, som efter efterårets første fem hjemmekampe allerede er sikret en donation på 62.696 kr. Køb i forsalg billet til den forestående hjemmekamp mod OB her.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Spar Nord Fonden afgiver tribunenavn til AaB’s fans

1. oktober 2019 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Den vestlige tribune på Aalborg Portland Park skal ikke hedde Spar Nord Tribunen frem over. Hvad tribunen nu skal hedde, er op til AaB’s fans.

På et fandialogmøde i aftes blev de fremmødte fans nemlig overrasket med en nyhed fra Spar Nord Fondens formand, Michael Slavensky Dahl, der fortalte, at Spar Nord Fonden ønsker at afgive navnet på Spar Nord Tribunen til AaB’s fans for på den måde at give fansene ejerskab over tribunen.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med AaB omkring Hele Nordjyllands Håndsrækning, og Spar Nord Fonden støtter mange fællesskaber i hele landet. AaB og AaB’s fans skaber også et stort fællesskab, som bringer mange forskellige grupper sammen, og det sammenhold vil vi gerne støtte på denne måde, udtaler Michael Slavensky Dahl.

- Ved at overdrage tribunenavnet til fansene er vores håb, at fansene får en endnu bedre oplevelse, når de går til fodbold. I det lange løb kan det forhåbentlig være med til at skabe en endnu bedre stemning omkring AaB’s hjemmekampe, så flere og flere fans får lyst til at komme på stadion, fortsætter han.

AaB-fansene skal snarest beslutte, hvad tribunen skal hedde. Navnet kommer til at være gældende indtil minimum 2024, hvor Spar Nord Fondens nuværende tribunesponsorat udløber.

Udover afgivelsen af tribunenavnet vil Spar Nord Fonden også give AaB’s fans et hejseværk til tifoer på den vestlige tribune.

- Store og kreative tifoer er med til at skabe minder og store oplevelser. Da vi i dialogen med AaB blev bekendt med, at fansene havde et stort ønske om at få et hejseværk på stemningstribunen, besluttede vi derfor, at vi ville støtte dem med et hejseværk, som anerkendelse for det store tifoarbejde, siger Michael Slavensky Dahl.

AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum udtaler:

- Vi sætter stor pris på, at en så god samarbejdspartner som Spar Nord Fonden på denne måde vælger at lovprise vores fans og give fansene ejerskab over stemningstribunen. Det er storsindet af Spar Nord Fonden og et stort cadeau til fansene.

- Vi glæder os meget til at se stemningstribunen prydet af flotte tifoer, som den aktive fanscene med AaB Tifo Kaos i spidsen kan skabe med det nye hejseværk. Vi har jo allerede set, hvilken kreativitet AaB Tifo Kaos besidder med de seneste tifoer til Poul Erik Andreasen, Rasmus Würtz og Kasper Risgård, siger Thomas Bælum.

AaB’s fans får desuden også selv mulighed for at udsmykke den vestlige tribune med maling, graffiti eller lignende, så det visuelle udtryk på stemningstribunen bliver nøjagtig, som fansene ønsker det. Dette vil AaB’s hovedsponsor, Spar Nord, gerne understøtte.

Bankdirektør i Spar Nord, John Lundsgaard udtaler:

- Vi vil gerne bruge kræfter på at give fansene en bedre stadionoplevelse, blandt andet ved at gøre tribunen til et superfedt sted at være. Så i samarbejde med fansene vil vi meget gerne kigge på udsmykningsmuligheder, som vi kan være med til at støtte, så vi kan være med til at øge den gode stemning på Aalborg Portland Park.

AaB-fansene skal sammen med Spar Nord i den nærmeste fremtid kigge på mulighederne for udsmykning af stemningstribunen på Aalborg Portland Park

Tags på denne nyhed
'