Alle mand til Hjørring!

9. april 2019 kl. 08:58 af Simon Vangsgaard Jensen

Navn: Nord Energi Arena
Kapacitet: 6.415
Kapacitet udebaneafsnit: 1006
Placering udebaneafsnit: Udebane Tribune (Benyt Indgang C)

Billetpriser i forsalg: 
u/14 år: Gratis
Voksen: 130,-
Bestil billetter her.

Billetpriser på kampdag: 
u/14 år: Gratis
Voksen: 150,-

Transport til og fra Hjørring

Fælles: 
ASC arrangerer bustur: Læs mere og bestil her.

Fælles opvarmningsarrangement:

Vesttribunen har arrangeret opvarmning inden opgøret. Læs mere her.

Kør selv:

Adresse:

Tørholmsvej 10, 9800 Hjørring (Femhøje)

Læs flere praktiske informationer om udebaneafsnittet her.

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

 

AaB takker alle for deres støtte til holdet på udebane.

Tags på denne nyhed

U/19-målskytter i reserveholdsejr over AGF

8. april 2019 kl. 16:19 af Rasmus Estrup

AaB besejrede AGF med 2-1, da de to hold mødtes på Hornevej mandag eftermiddag. Mikkel Kaufmann og Søren Tengstedt bragte AaB foran 2-0 ved pausen, inden gæsterne reducerede til 2-1 efter 59 minutter. 

Det bolsjestribede hjemmehold lagde bedst ud, og efter blot fire minutter spillede Rasmus Thellufsen Mikkel Kaufmann igennem i højre side af feltet. Søndagens Superligamålscorer sparkede sikkert AaB foran med en solid afslutning mod fjerneste stang. 

Blot otte minutter senere fordoblede Søren Tengstedt AaB's føring, da angriberen trak ind mod midten og fra kanten af feltet sparkede læderet i mål langs den ene stolpe. 

Midt i første halvleg var Mathias Ross tæt på at score efter et hjørnespark, da han fra en spids vinkel afsluttede højt i målet, men en velspillende Oscar Whalley kom i vejen. 

AGF var i første halvleg kun farlige i omstillinger, men udeholdets omstillingsmuligheder blev hver gang stoppet af AaB-forsvaret og Michael Lansing.

Små ti minutter efter pausen måtte Mathias Ross agere redningsmand med en stærk glidende tackling, og i samme minut drev Rasmus Thellufsen gæk med AGF-forsvaret med en flot dribletur, der desværre endte med et stolpeskud. Rasmus Thellufsen fik et minut senere bolden over stregen, men målet blev annulleret for offside.

I stedet kunne AGF's indskiftede Murcus Ginnerup reducere til 2-1 efter 59 minutter, hvor AaB-forsvaret var spillet tyndt.

AaB ændrede herefter formation og i de følgende minutter fulgte to gode muligheder til indskiftede Nicolai Bech Laursen, men begge gange hev Oscar Whalley to flotte redninger frem. 

Mod slutningen af opgøret pressede AGF på for en udligning, men AaB stod imod og snuppede en sejr på 2-1. 

- Vi spillede absolut en fin første halvleg, men faldt i kadence efter pausen. Efter deres reducering stillede vi om og gik fra 4-4-2 til 3-4-3, og det gavnede os i de næste 10 minutter, inden AGF mod slutningen fik skabt spænding. Men vi fik kriget sejren hjem til sidst, siger assistenttræner Allan K. Jepsen, der sammen med assistenttræner Lasse Stensgaard og udviklingschef Poul Erik Andreasen havde valgt følgende startopstilling: 

Michael Lansing
Patrick Kristensen, Mathias Ross, Jakob Blåbjerg, Filip Lesniak
Kasper Risgård, Rasmus Würtz, Robert Kakeeto, Rasmus Thellufsen
Mikkel Kaufmann (U/19 Liga), Søren Tengstedt (U/19 Liga)

I pausen blev Patrick Kristensen, Mikkel Kaufmann og Søren Tengstedt planmæssigt skiftet ud og ind kom i stedet U/19-ligaspillerne Lukas Klitten, Oliver Klitten og Nicolai Bech Laursen. 

Med sejren ligger AaB på andenpladsen i Reserveholdsturneringen med seks point efter tre kampe. Næste reserveholdskamp spilles 29. april på udebane mod Lyngby Boldklub. 

Tags på denne nyhed

Se Viasats indslag med Würtz og Risgård

8. april 2019 kl. 13:02 af Rasmus Estrup

Inden kickoff på søndagens kamp mod Hobro I.K. havde Viasats reporter, Stine Jensen, sat Rasmus Wurtz og Kasper Risgård stævne til en snak om mindeværdige øjeblikke fra AaB-tiden. 

De vender blandt andet Kasper Risgårds interview i Slagelse i 2014, Champions League-opgøret på Old Trafford i 2008 og pokalfinalen i 2014. 

Se hele interviewet her.

Tags på denne nyhed

AaB-firkløver udtaget til U/18-landsholdet

8. april 2019 kl. 11:21 af Rasmus Estrup

Danmarks U/18-landshold deltager senere i april i Porto International Tournament i Portugal, hvor modstanderne er Mexico, Frankrig og Portugal. 

Til landholdstruppen er fire AaB-talenter udtaget: Mathias Ross, Mikkel Kaufmann, Jeppe Pedersen og Thomas Albert Christiansen. 

Danmark indleder turneringen 17. april mod Mexico, inden mødet med Frankrig 19. april. 21. april afsluttes turneringen mod værtsnationen. 

Selvom de fire AaB-talenter altså er unge nok til at spille med U/18-landsholdet, har alle fire tidligere optrådt på U/19-landsholdet, men der er mulighed for, at Mathias Ross kan få debut på U/18-landsholdet, hvor de tre andre tidligere har optrådt. 

I forvejen er Lukas Klitten og Oliver Klitten udtaget til U/19-landsholdet, der står foran en venskabskamp mod Tyskland. 

Reserveholdet møder AGF kl. 14.00

8. april 2019 kl. 09:44 af Rasmus Estrup

AaB's reservehold spiller i dag tredje kamp i forårets reserveholdsturnering, når AGF kl. 14.00 gæster Hornevej. 

Begge hold har inden kampen tre point efter to kampe. 

Assistenttræner Allan K. Jepsen har sammen med udviklingschef Poul Erik Andreasen og assistenttræner Lasse Stensgaard valgt følgende startopstilling til dagens kamp: 

Michael Lansing
Patrick Kristensen, Mathias Ross, Jakob Blåbjerg, Filip Lesniak
Kasper Risgård, Rasmus Würtz, Robert Kakeeto, Rasmus Thellufsen
Mikkel Kaufmann (U/19 Liga), Søren Tengstedt (U/19 Liga)

På bænken sidder U/19-ligaspillerne Thomas Albert Christiansen, Lukas Klitten, Oliver Klitten, Malthe Højholt, Nicolai Bech Laursen og Marcus Bundgaard. 

Det er gratis for alle interesserede at overvære kampen, der spilles på AaB's anlæg på Hornevej. 

Tags på denne nyhed