-
28. oktober kl. 18:00
2 : 2
21. oktober
1 : 3
7. oktober
0 : 1
30. september
0 : 5
26. september
0 : 5
23. september

Prøv en burger på Weber Tribunen i dag

7. oktober 2018 kl. 08:49

Den nye burgerbar er beliggende i den østlige ende af tribunen, hvor den nuværende bod er blevet ombygget til en burgerbar.

Med en pris på 45 kr. kan man lave en ”byg-selv” burgere, hvor man selv tilsætter tilbehør, dressing m.m. Vælger man en menu med tilhørende sodavand er prisen 75 kr., mens man med en tilhørende øl i menuen skal betale 85 kr.

AaB ønsker god appetit og god kamp til tilskuerne på Weber Tribunen.

Tags på denne nyhed

Abildgaard og Patrick Kristensen tilbage i AaB-truppen

6. oktober 2018 kl. 13:07 af Brian Andersen

AaB skal i morgen aften forsøge med en sejr at fastholde den nuværende tredjeplads i Superligaen, mens sidste sæsons pokalvindere og DM-sølvvindere fra Brøndby I.F. efter tre nederlag på stribe pludselig er havnet på en øjeblikkelig niendeplads i rækken.

Morten Wieghorst udtaler:

- AaB mod Brøndby har altid været en stor kamp i dansk fodbold, og det er den også i morgen aften – også selvom begge mandskaber møder op med et friskt nederlag i bagagen.

- Resultatmæssigt har Brøndby i de seneste uger været inde i en svag periode, og det skal vi gøre alt for at drage fordel af i morgen ved at præstere optimalt, så vi derved skaber usikkerhed hos modstanderen, siger Morten Wieghorst.

- Vi er overbeviste om, at Brøndby mod os vil fastholde deres aggressive spillestil, og derfor vil det givetvis også blive en mere åben kamp, end vi selv senest oplevede det mod OB i søndags, mener Morten Wieghorst, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 19 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Philipp Ochs, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 23 Filip Lesniak, 25 Frederik Børsting, 27 Oliver Abildgaard og 32 Kasper Pedersen.

AaB’s skadesliste omfatter Wessam Abou Ali, Bardhec Bytyqi og Marco Ramkilde.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går ubeskåret til Ønskeland i Brovst, som efter efterårets første fem hjemmekampe allerede er sikret en donation på 56.046 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod Brøndby I.F. her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i september

5. oktober 2018 kl. 18:39 af Rasmus Estrup

Da Tom van Weert mod Hobro I.K. lavede en tunnel for derefter med venstrepoten at smække bolden op i fjerneste målhjørne, scorede han ikke blot sit andet mål i AaB-trøjen. Han scorede også månedens mål i september. 

Det har AaB-fansene besluttet, da 76 procent af stemmerne faldt på Tom van Weerts mål, der dermed satte de ti andre kandidater til vægs. 

Alle fans der afgav sin stemme, deltog samtidig i lodtrækningen om en signeret AaB-udebanetrøje. Vinderen af trøjen blev Patrick, som kontaktes direkte på mail af AaB. 

På søndag kl. 18.00 har AaB muligheden for at score månedens første mål i oktober, når Brøndby I.F. gæster Aalborg Portland Park. Du kan købe billetter til den kamp her. 

Tags på denne nyhed

Flere end 8.500 billetter ude til Brøndby-kamp

5. oktober 2018 kl. 15:01 af Brian Andersen

Således er der i skrivende stund fredag eftermiddag flere end 8.500 billetter ude til søndagens Superligaopgør, hvor AaB skal forsøge at overvinde Brøndby I.F.

Der er kampstart kl. 18.00, og billetter kan i forsalg købes her.

Ligeledes åbnes dørene på Aalborg Portland Park en time før kickoff, hvor det også vil være muligt at købe billet.

Husk at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går ubeskåret til Ønskeland i Brovst, som efter efterårets første fem hjemmekampe allerede er sikret en donation på 56.046 kr.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og Brøndby I.F…

5. oktober 2018 kl. 14:42 af Brian Andersen

- at den forestående duel er Superligakamp nummer 88 mellem AaB og Brøndby I.F. Statistikken siger 26 sejre til AaB, 27 uafgjorte og 34 nederlag samt en målscore på 115-124 set med AaB’s øjne.

- at søndag aftens opgør samtidig bliver DM-kamp nummer 100 mellem AaB og Brøndby I.F. siden det første møde i april 1978. Langt de fleste af de hidtidige 99 kampe har været i den bedste række, idet kun fire af de indbyrdes DM-kampe har været i den næstbedste række.

- at AaB mod Brøndby I.F. er det mest spillede opgør i Superligaen, idet de to klubber er de eneste klubber, der har spillet samtlige sæsoner siden Superligaens etablering i 1991. Dog har Brøndby I.F. spillet to Superligakampe flere end AaB, idet Brøndby I.F. i 2016/2017 endte i mesterskabsspillet, hvorimod AaB endte i gruppespillet.

- at AaB ikke har besejret Brøndby I.F. i de seks seneste Superligakampe, der er endt med tre nederlag og tre uafgjorte. Hvis det heller ikke bliver til tre point mod Brøndby I.F. søndag aften, vil det være første gang siden oktober 2002-august 2005, at AaB ikke besejrer Brøndby I.F. i syv Superligakampe i træk.

- at AaB har fået point i knap 91 procent af opgørene mod Brøndby I.F. i Superligaen, når AaB har scoret kampens første mål. De 33 kampe med nordjysk scoring først er endt med 22 sejre, otte uafgjorte og blot tre nederlag.

- at AaB er uden sejr i de tre seneste Superliga-hjemmekampe. Hvis det heller ikke bliver til sejr mod Brøndby I.F., vil det være første gang siden oktober 2017-marts 2018, at AaB ikke vinder i fire hjemmekampe i træk i Superligaen.

- at klubberne senest mødte hinanden 21. maj 2018, hvor Kasper Risgård scorede for AaB i 1-1 opgøret på Brøndby Stadion.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Risgård (2 mål) også Rasmus Würtz (4 mål), Jores Okore (1), Kasper Kusk (1), Lucas Andersen (1) og Patrick Kristensen (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod Brøndby I.F.

- at der ofte har været brug for at pege på pletten eller hive det røde kort frem i AaB’s Superligakampe med søndag aftens dommer Jakob Kehlet som dommer. I de 31 tidligere tilfælde har Kehlet uddelt seks røde kort og dømt seks straffespark, men kun sammenfaldende i et tilfælde, hvorfor der har været udvisning eller straffespark i 11 af de 31 kampe.

- at AaB senest var i aktion på datoen 7. oktober, da modstanderen i 2012 var… Brøndby I.F. Dengang endte kampen i Brøndby med en sejr til AaB på 3-1 med Kasper Kusk og Nicklas Helenius (2) som målscorere.

- at AaB’s 13 scoringer i indeværende sæson er faldet med fire i første halvleg og ni i anden halvleg. Kun i ét tilfælde har AaB formået at score i løbet af kampens første 30 minutter, hvorimod syv af de 13 scoringer er faldet i kampens sidste 30 minutter.

- at ud af de ti seneste søndagshjemmekampe mod Brøndby I.F. i Superligaen har AaB fået point i ni med syv sejre og to uafgjorte som resultat. I ingen af disse ti søndagskampe har Brøndby I.F. formået at score mere end ét mål.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går ubeskåret til Ønskeland i Brovst, som efter efterårets første fem hjemmekampe allerede er sikret en donation på 56.046 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod Brøndby I.F. her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed