Uskøn sejr i U/19 Ligaen
AaB vandt 3-1 i U/19 Ligaen over Vejle, mens det i Danmarksserien blev til et nederlag på 2-1 mod topholdet Vejgaard.
U/19 Ligaen: Sejr på 3-2 over Vejle
AaB's U/19-ligahold vandt 3-1 i en uskøn udekamp mod Vejle. AaB kom skidt fra start, og hjemmeholdet kunne efter et kvarter bringe sig foran 1-0, da af Vejle-spillerne i en individuel aktion snød to AaB-forsvarsspillere og sparkede bolden op i målhjørnet.
Fem minutter senere udlignede AaB's Nicolai Laursen til 1-1, da han sparkede et oplæg fra Jonathan Stæhr Larsen i nettet.
Efter en halv times spil bragte en velspillede Mads Stefansen nordjyderne på sejrskurs. Mads Stefansen modtog bolden højt på Vejles banehalvdel, afdriblede en Vejlespiller og fjernede spindelsvævet i målhjørnet med et kanonhug.
Umiddelbart efter pausen lukkede Mads Stefansen kampens scoringer, da Nicolai Rask Lassen sendte en lang bold op til Mads Stefansen, der blev dobbelt målscorer.
- Vores spil blev aldrig rigtig godt, og kampen mindede mest af alt om en sommerkamp. Men vi kan glæde os over de tre mål og de tre point, siger U/19-ligatræner Lasse Stensgaard, der ser frem til sæsonens sidste fire kampe.
- Vi mangler kampe mod Silkeborg I.F., Brøndby I.F., Randers Freja og FC Nordsjælland, og når U/19 Ligaen er så tæt, som det er, er det rart, at vi er med omkring nogle af de spændende pladser, siger Lasse Stensgaard.
AaB ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i U/19 Ligaen med to point op til Brøndby I.F. på andenpladsen. Næste kamp spilles på lørdag på udebane mod Silkeborg I.F.
Danmarksserien: Nederlag på 2-1 mod Vejgaard
Efter en stærk sejr i sidste weekend mod Holstebro, tabte AaB i denne weekend 2-1 til Danmarksserien førsteplads, Vejgaard.
Topholdet bragte sig foran efter små tyve minutter, da en af deres angribere drejede vendte rundt i feltet og tæskede læderet op i nettaget uden chance for Kasper Jensen i målet.
Cirka midtvejs i første halvleg blev der bragt balance i stillingen, da Kasper Emil Kristensen opsnappede en tilbagelægning mod Vejgaards målmand. Danmarksserietopscoreren sparkede køligt bolden forbi Vejgaard-keeperen til 1-1.
I anden halvleg pressede Vejgaard især AaB på dødbolde, og efter flere gode aktioner af Kasper Jensen i AaB-buret, scorede Vejgaard kampens sejrsmål kort før tid på endnu en dødbold.
- Kigger vi over hele kampen, var det fair nok, at Vejgaard tog sejren. De var tættere på at score, end vi var, selvom vi havde et par muligheder i anden halvleg, siger Danmarksserietræner Nickolaj Jonstrup.
AaB ligger på en fjerdeplads i Danmarksserien med fire point op til Hedensted I.F på andenpladsen og ni point ned til Vatanspor, der ligger under stregen.
På fredag gæster AaB netop Vatanspor.