Alle mand til Haderslev!

10. juli 2018 kl. 08:38

Bemærk venligst, at udebaneafsnittet til fredagens kamp er flyttet til Vesttribunen.

Navn: Sydbank Park     

Kapacitet: 10.000

Kapacitet udebaneafsnit: Minimum 300 til fredagens kamp

Placering udebaneafsnit: Vesttribunen – Indgang ved krydset mellem Louisevej og Gymnasiestien

Billetpriser:

Bemærk venligst, at du trods det flyttet udebaneafsnit fortsat skal købe billetter til det almindelige udebaneafsnit.

U/7 år: Gratis

U/17 år: 50,-

Voksen: 100,-

Klik her for at gå direkte til billetsalget til kampen.

 

Transport til og fra Haderslev

Fælles:

ASC arrangerer bustur: Læs mere og bestil billetter her

Vesttribunen arrangerer bustur: https://www.facebook.com/Vesttribunen - for yderligere information

 

Kør selv:

Adresse: Sydbank Park, Stadionvej 7, 6100 Haderslev

 

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link

 

AaB takker alle for støtten til drengene og Nordjylland på udebane.  

Tags på denne nyhed

Vil du være sponsor i AaB?

9. juli 2018 kl. 12:59 af Rasmus Estrup

Som sponsor i AaB har du gode muligheder for at få gavn af sponsoratet gennem fire hovedområder: Hospitality, eksponering, digitalt og AaB Netværket.

Hospitality: Tag dine medarbejdere, forretningsforbindelser eller dit netværk med til unikke oplevelser, når Hele Nordjyllands Hold går på banen på Aalborg Portland Park. Med gennemsnitligt 700 erhvervsfolk i de eksklusive lounger og skyboxe får du adgang til et unikt netværk af potentielle forretningsforbindelser, der kommer for at udbygge både det personlige og erhvervsmæssige netværk. Læs mere her.

Eksponering: En samarbejdsaftale med AaB kan sikre jeres virksomhed en både effektiv og dynamisk eksponering, og derved øge kendskabet til jeres virksomhed og virksomhedens produkter. AaB tilbyder en lang række forskellige muligheder indenfor eksponering af jeres virksomhed, hvor I kan målrette jeres markedsføring mod flere forskellige målgrupper. Læs mere her.

Digitalt: Som sponsor har I mulighed for at blive en del AaB's voksende digitale univers, der spreder sig over en række forskellige platforme. Fra website og Facebook til elektroniske billetter, nyhedsmails, Twitter, Instagram og web TV. Læs mere her.

AaB Netværket: AaB Netværket kan blive jeres genvej til nye forretninger og giver jer en enestående mulighed for at vise jeres virksomhed frem og skabe større opmærksomhed omkring jeres produkter og ydelser. Læs mere her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sammendrag af AaB-Silkeborg I.F.

8. juli 2018 kl. 07:51 af Rasmus Estrup

I sommerens sidste testkamp inden sæsonstarten på fredag tabte AaB 2-1 på hjemmebane til Silkeborg I.F. 

Gæsterne bragte sig foran i første halvleg på en hovedstødsscoring af Simon Jakobsen. 

Kort inde i anden halvleg gjorde Davit Skhirtladze det til 2-0, inden Bardhec Bytyqi minuttet senere reducerede til 2-1. 

AaB havde kampen igennem flere muligheder for at score yderligere, men testkampen endte med et nederlag på 2-1. 

Se et fyldigt sammendrag af opgøret i videoen fra AaB TV, hvor du også kan se reaktioner fra Kasper Risgård, målscorer Bardhec Bytyqi og cheftræner Morten Wieghorst. 

Tags på denne nyhed

Nederlag i generalprøve

7. juli 2018 kl. 16:27 af Rasmus Estrup

Trods mange muligheder tabte AaB 2-1 i generalprøven til Superligasæsonen, da Silkeborg I.F. i dag gæstede Aalborg Portland Park. 

Simon Jakobsen bragte gæsterne i front i første halvleg. Efter pausen øgede Davit Skhirtladze føringen, inden Bardhec Bytyqi reducerede til slutresultatet. 

AaB stillede til start uden tre sygdomsramte spillere. Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen og Jakob Ahlmann var alle blevet ramt af sygdom fra fredag til lørdag og var derfor ude af truppen. Eneste supplement til fredagens udtagne trup var U/17-målmand Nicolai Christensen, der startede på bænken. 

Opgøret startede meget bølgende med store muligheder i begge ender. Efter tre minutter var gæsterne meget farlige, da Jakob Blåbjerg blev overhalet af Davit Skhirtladze, der endte alene med Michael Lansing. Angriberen fik læderet forbi AaB-keeperen, men bolden prellede af på bagstolpen. 

Silkeborg I.F. fastholdt presset, og Ibrahim Moro kom til afslutning fra distancen, men midtbanespilleren sparkede over mål. 

Efter ti minutters spil fik Kasper Kusk en stor mulighed. Godt sammenspil i venstresiden førte til et indlæg mod feltets højre side, hvor Kasper Kusk var helt fri til afslutning. Kantspilleren sparkede fladt mod bagerste stolpe, men målmand Thomas Nørgaard nåede ned og fik pareret bolden. Pavol Safranko jagtede returen, men Silkeborgs defensiv fik ekspederet kuglen ud af feltet. 

AaB genvandt bolden og slog et indlæg over til Kasper Risgård ved bagerste stolpe, men Risgårds afslutning havde ikke retning mod målet. 

Efter en blokeret afslutning fra Casper Sloth overtog AaB lidt af mulighederne. Kasper Risgård og Kasper Kusk kom blandt andet til afslutninger som blev blokeret, mens også Jores Okore havde et hovedstødsforsøg, som gik over Silkeborg-målet. 

Midtvejs i første halvleg fik Silkeborg I.F. overtaget i muligheder, og i tre tilfælde ved Magnus Mattsson. Først fik han en stor mulighed ved bagstolpen på et indlæg fra venstre, men Silkeborg-spilleren fik ikke træf på bolden. 

Kort efter tog Magnus Mattsson sig af et frispark, som han sendte tæt forbi Michael Lansings ene opstander.

Ti minutter før pausen kunne Silkeborg I.F. så bringe sig foran 1-0. Magnus Mattsson slog et frispark ind i AaB-feltet, hvor Simon Jakobsen dukkede op og headede bolden ind ved fjerneste stolpe. 

AaB forsøgte straks at svare igen, men Kasper Risgårds afslutning mod fjerneste målhjørne gik forbi. Dernæst sparkede Kasper Kusk lige på Thomas Nørgaard med sin skudmulighed en håndfuld minutter før pausen.  

Fire minutter inde i anden halvleg bragte Silkeborg I.F. sig foran 2-0. AaB-forsvaret forærede med en aflevering på tværs i eget felt bolden til Davit Skhirtladze, som alene med Michael Lasning scorede sikkert. 

Minuttet senere rettede AaB op på fejlen, da Bardhec Bytyqi blev spillet helt fri til en skudmulighed på kanten af feltet, hvorfra backen flot sparkede bolden op i nettetaget til 1-2. 

De følgende fem minutter var AaB tæt på endnu en scoring. Først fik Kasper Risgård en god skudmulighed, men forsøget fra dagens AaB-anfører blev blokeret. 

Næste mulighed tilfaldt Pavol Safranko efter et indlæg fra Bardhec Bytyqi, men angriberens forsøg blev også blokeret. Riposten havnede hos Kasper Risgård, som sparkede på mål med det samme, men igen blev afslutningen afværget. 

Med en halv time igen lagde Kasper Risgård bolden op til Pavol Safranko, som drev bolden frem, inden han spillede på tværs til Jannik Pohl, der fik en god skudmulighed. Men igen kom Silkeborg-defensiven i vejen for AaB-afslutningen. 

AaB fortsatte med at jagte en udligning, men det gav også omstillingsmuligheder i den anden ende af banen. Her havde Jeppe Okkels blandt andet et par gode muligheder, men Michael Lansing var på plads i buret. 

I slutminutterne truede AaB for alvor Silkeborg-målet. Wessam Abou Ali, Pavol Safranko og Jannik Pohl kom alle frem til fine muligheder. Mens de to førstnævntes forsøg gik forbi, blev sidstnævntes forsøg blev uheldigvis blokeret af den slovakiske angrebskollega. 

Den største chance i slutminutterne tilfaldt Kasper Risgård, som fra en spids vinkel vippede bolden over Thomas Nørgaard i målet, men på stregen blev læderet sparket væk af Silkeborg-defensiven. 

Dermed endte sommerens sidste test med et nederlag på 2-1. 

AaB starter Superligasæsonen på fredag, hvor Hele Nordjyllands Hold gæster SønderjyskE på Sydbank Park kl. 20.15. 

Matchfacts - Testkamp

AaB-Silkeborg I.F. 1-2 (0-1)
33. min 0-1 Simon Jakobsen, 49. min 0-2 Davit Skhirtladze, 50. min 1-2 Bardhec Bytyqi.
Advarsler AaB: Magnus Christensen (27)

AaB (4-4-2): Michael Lansing, Rasmus Thellufsen, Jores Okore, Jakob Blåbjerg, Bardhec Bytyqi, Kasper Kusk (46: Wessam Abou Ali), Magnus Christensen, Filip Lesniak (63: Rasmus Würtz), Kasper Risgård, Jannik Pohl (76: Oliver Abildgaard), Pavol Safranko. 

Tags på denne nyhed

AaB klar til sidste testkamp inden sæsonstart

6. juli 2018 kl. 13:25 af Rasmus Estrup

Sommerens fjerde og sidste testkamp spilles i morgen, når AaB tager imod Silkeborg I.F. på Aalborg Portland Park kl. 14.00. Der er fri entré til kampen, hvor A. Enggaard Tribunen vil være åben for alle interesserede

AaB har i de tre forrige testkampe både fået et nederlag til Viborg F.F., en remis mod Hobro I.K. og senest en sejr over Randers FC. 

- I visse faser af spillet tog vi et trin op i vores niveau mod Randers FC. Især i den første time. I morgen vil vi arbejde videre med spillet på bolden og vi har fokus på at skabe chancer og score mål ved at finde balancen mellem det opbyggende spil og hurtigt, fremadrettet spil, siger cheftræner Morten Wieghorst. 

- Fysisk er vi længere fremme, end vi var i vores seneste kamp, og vi har forsøgt at dosere træningsmængden, så spillerne i næste uge er fysisk klar til sæsonstarten mod SønderjyskE, siger cheftræneren, der har udtaget følgende 19 spillere til testkampen mod Silkeborg I.F. i morgen:

1 Jacob Rinne, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 14 Pavol Safranko, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 23 Filip Lesniak, 24 Nikolaj Lyngø, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 30 Wessam Abou Ali og 33 Bardhec Bytyqi. 

Edison Flores har fortsat ferie efter VM-slutrunden med Peru, mens Patrick Kristensen, Marco Ramkilde, Frederik Børsting og Kasper Pedersen er ukampdygtige. 

Tags på denne nyhed
'