-
22. april kl. 16:00
2 : 1
18. april
2 : 0
15. april
3 : 1
11. april
3 : 1
6. april
0 : 3
2. april

AaB TV: Sammendrag af AaB-AC Horsens

16. april 2018 kl. 07:17 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

AaB snuppede sejren over AC Horsens

15. april 2018 kl. 15:52 af Rasmus Estrup

Efter tre nederlag i streg fik AaB igen sejrens sødme at smage, da Hele Nordjyllands Hold søndag eftermiddag vandt 2-0 over AC Horsens på Aalborg Portland Park. Jakob Blåbjerg og Kasper Kusk scorede kampens mål.

Opgøret startede chancefattigt, og eneste drama i løbet af det første kvarter kom, da sæsonens AaB-topscorer Jannik Pohl måtte forlade banen efter cirka ti minutter på grund af en skade i baglåret. Han blev erstattet af Wessam Abou Ali, der dermed kom ind til sin anden officielle kamp for Hele Nordjyllands Hold. 

Efter små 20 minutter var der optræk til en mulighed, da godt kombinationsspil mellem Kasper Kusk og Wessam Abou Ali sendte førstnævnte afsted, men Kasper Kusk blev stoppet, inden han kunne komme til afslutning. 

Minuttet senere fik Kasper Kusk dog sendt kampens første afslutning mod mål, da han fra distancen sparkede lige på Jesse Joronen. 

24 minutter inde i opgøret tabte Pavol Safranko bolden på midten, og det satte gang i en kontrachance til gæsterne. Oliver Drost blev spillet til afslutning i AaB-feltet, men angriberen sendte sit skud til indkast. 

En lille halv time inde i opgøret kom Kasper Kusk igen til en skudmulighed. Frederik Børsting brød igennem over venstresiden og lagde bolden på tværs til Kasper Kusk, der afsluttede første gang. Men afslutningen blev blokeret af AC Horsens-forsvaret omkring straffesparkspletten. 

AC Horsens var i løbet af kampens første halvleg mest nærgående ved indlæg, men det førte ikke farlige afslutninger med sig. 

Anden halvleg var kun få sekunder gammel, før gæsterne fik en stor mulighed, hvor Oliver Drost kom til en god afslutning, men svenske Jacob Rinne leverede en stærk redning i målet. 

To minutter senre blev et AC Horsens-indlæg farligt, da Simon Okosun fik bolden omkring det lille felt, men AaB-forsvaret fik clearet, inden han kunne komme til afslutning. 

Kort efter faldt AaB's anden afslutning på mål. Wessam Abou Alis indlæg endte hos Frederik Børsting, der lagde læderet til rette for Oliver Abildgaard som afsluttede lige på Jesse Joronen fra cirka 20 meter. 

En time inde i opgøret forsøgte Kjartan Finnbogason sig med et meget opportunistisk forsøg fra en spids vinkel uden for feltet. Afslutningen sad lige på Jacob Rinne. 

Midt i anden halvleg forsøgte AC Horsens sig med et nyt skud fra distancen, men Bjarke Jacobsens forsøg gik over mål. 

Få øjeblikke senere var det Jonas Borrings tur til at trykke på kassen, men hans afslutning fra kanten af feltet blev reddet af AaB's svenske målmand. 

Efter 69 minutter pressede AaB så gevaldigt på for en scoring. Kasper Risgårds nærgående indlæg gav et nordjysk hjørnespark. Her steg Jakob Blåbjerg til vejrs og headede bolden over stregen. 

Umiddelbart efter scoringen lavede gæsterne en dobbeltudskiftning. Ind kom blandt andet Mikkel Qvist, som straks sendte et langt indkast ind i AaB-feltet. Herfra headede Simon Okosun bolden mod mål, men læderet prellede af på overliggeren. 

Tre minutter senere var AC Horsens igen yderst tæt på en udligning. Et hjørnespark førte til en stor skudmulighed til Delphin Tshiembe i det lille felt. Men inde på stregen leverede Jacob Rinne en mirakelredning, der holdt bolden fra at gå ind. 

Med ti minutter igen prøvede Kasper Kuks sig igen fra distancen. Men han sendte læderet over mål. Fire minutter senere forsøgte Kasper Kusk sig igen, men denne gang blev afslutningen fra venstrepoten blokeret. 

I tillægstiden lukkede Kasper Kusk kampen, da AC Horsens smed målmanden frem, men tabte bolden. Tæt på midterlinjen trykkede Kasper Kusk derfor på kassen og scorede til 2-0.

Med sejren ligger AaB fortsat på femtepladsen i Alka Superligaen. Hele Nordjyllands Hold har nu 39 point - fire mere end AC Horsens på sjettepladsen. 

Næste opgave venter på onsdag på udebane mod FC København. 

Matchfacts - Alka Superligaen, 29. spillerunde

AaB-AC Horsens 2-0 (0-0)
70. min 1-0 Jakob Blåbjerg, 90. min 2-0 Kasper Kusk.
Advarsler AaB: Wessam Abou Ali (47), Oliver Abildgaard (87)
Advarsler AC Horsens: Hallur Hansson (68)
3.175 tilskuere på Aalborg Portland Park

AaB (4-4-2): Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen, Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann, Kasper Kusk, Oliver Abildgaard, Rasmus Würtz (46: Kasper Risgård), Frederik Børsting (65: Edison Flores), Pavol Safranko, Jannik Pohl (12: Wessam Abou Ali). 

AC Horsens (4-4-2): Jesse Joronen, Rune Frantsen, Alexander Ludwig, Delphin Tshiembe, Thomas Kortegaard (72: Mikkel Qvist), Hallur Hansson (86: Tobias Arndal), Ayo Simon Okosun, Bjarke Jacobsen, Jonas Borring, Oliver Drost, Kjartan Finnbogason (72: Mathias Nielsen).  

Dommer: Peter Kjærsgaard

Tags på denne nyhed

AaB vil revanchere pokalexit

14. april 2018 kl. 15:36 af Brian Andersen

AaB indtager efter 28 spillerunder femtepladsen i Alka Superligaen med et enkelt point ned til morgendagens modstander.

Cheftræner Morten Wieghorst udtrykker forståelse for den skuffelse, som AaB’s supportere har givet udtryk for siden pokalnederlaget i Fredericia:

- Der skal ikke herske tvivl om, at det gør ondt på os, når vores fans lider, og jeg kan forsikre dem om, at en indsats på niveau med den vi leverede i onsdags gør lige så ondt og er lige så uacceptabel for både spillere og trænere.

- Derfor skal vi også slå tilbage hurtigst muligt, når vi i morgen har chancen for at løfte i samlet flok og dermed revanchere præstationen fra onsdag aften, siger Morten Wieghorst, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 20 navne:

1 Jacob Rinne, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 10 Edison Flores, 14 Pavol Safranko, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 23 Filip Lesniak, 24 Nikolaj Lyngø, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 28 Yann Rolim, 30 Wessam Abou Ali og 32 Kasper Pedersen.

Jores Okore har karantæne, og på skadeslisten har AaB Patrick Kristensen, Rasmus Thellufsen og Marco Ramkilde.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2018 går ubeskåret til Foreningen Grønlandske Børn, som efter forårets fem første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 49.814 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod AC Horsens her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Kasper Kusks første 100 kampe

14. april 2018 kl. 08:35 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed