AaB-OB kampinformation

27. oktober 2017 kl. 08:49

Kampinfo

Spillerunde: Alka Superligaen grundspil 14. spillerunde
Spilledato: Søndag 29. oktober 2017
Kick-off: kl. 18.00
Dørene åbner: kl. 17.00
Dommer: Sandi Putros

Billetter til kampen

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som alle åbner kl. 17.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart. 

Scan din billet fra mobilen

Husk at du nu kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Torben Boye hyldest og legendetrøje

I forbindelse med søndagens kamp spiller AaB i en særlig legendetrøje, der hylder AaB's kamprekordholder Torben Boye. Trøjen sælges i et oplag på 100 styk fra kl. 16.00 ved hummels Share Football-vogn foran Weber Tribunen. Ligeledes vil Torben Boye i pausen af søndagens kamp blive hyldet på banen. Læs mere her.

Opvarmning før kampen

Fra kl. 16.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen og live musik. 

Der sælges 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. ligesom du naturligvis fortsat kan nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Balloner til børn

På 3F Tribunen vil der i pausen blive uddelt balloner til børn fra dagens kampsponsor EXAKT. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for lørdagens kamp er #AaBOB – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland ParkSe køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere, som koster kr. 155,- incl. gebyr, kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp!

Tags på denne nyhed

AaB TV: Kakeeto har forlænget med AaB

26. oktober 2017 kl. 16:01 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

AaB forlænger med Kakeeto

26. oktober 2017 kl. 14:30 af Brian Andersen

Robert Kakeeto rejste fra hjemlandet Uganda i sommeren 2013 og har været tilknyttet Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, mens han i sine første år i AaB optrådte i U/19 Ligaen.

Robert Kakeeto fik en nervebetonet debut for AaB i marts 2016, og bortset fra en pokalkamp et halvt år senere, måtte den i dag 21-årige midtbanespiller vente indtil september 2017 på sin næste optræden i Alka Superligaen.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- For de fleste af os omkring holdet lignede Robert Kakeeto i de første par måneder af 2016 en mand, der var på vej mod sit gennembrud, men en mindre heldig debut blev et stort tilbageslag for Robert, hvilket han heldigvis med tålmodighed og dedikeret arbejde nu har formået at vende til noget positivt.

- Det har været imponerende at se ham vokse især de seneste par måneder, og svendestykket kom vel for alvor med en stærk præstation på Brøndby Stadion, mener Allan Gaarde og tilføjer:

- Her afslørede Robert både holdbarhed og modenhed, og vi er overbeviste om, at Robert med sin indstilling, sin ydmyghed og sin alligevel målrettede tilgang kan udvikle sig yderligere i sekserpositionen som en aggressiv erobringsspiller med stor løbekapacitet samt god teknik og spilforståelse, og hertil er Robert med sin personlighed en populær spiller i truppen.

Robert Kakeeto er ligeledes glad for sin nye kontrakt:

- Det betyder meget for mig, at AaB viser mig tillid, og jeg er glad for allerede nu at have fået afklaring på min fremtid i en klub og en by, der fra første dag har budt mig velkommen.

- Jeg har trænet hårdt for at forbedre mig og har holdt mig klar, og jeg synes også, jeg har grebet chancen og vist, at jeg kan begå mig i Superligaen, siger Robert Kakeeto.

- Nu skal jeg fortsætte min udvikling og bygge på, og min ambition er ganske enkelt hele tiden at gøre det bedst muligt for holdet, slutter Robert Kakeeto.

Robert Kakeeto er udover sine otte officielle kampe for AaB også noteret for to A-landskampe for Uganda, hvor han fik sin debut i juni 2017.

Tags på denne nyhed

Hør Medianos interview med Torben Boye

26. oktober 2017 kl. 10:18

Udover overrækkelsen af trøjen blev det også til et 55 minutter langt interview med Torben Boye. Hør podcasten her: 

Tags på denne nyhed

Torben Boye hyldes søndag med ny spilletrøje

26. oktober 2017 kl. 08:30

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde ser frem til at se den særlige trøje i aktion. 

- Vi glæder os til at hylde en af vores levende legender, Torben Boye, i forbindelse med kampen mod OB. Jeg havde selv fornøjelsen af at spille sammen med Boye, der uden tvivl er en af de mest sympatiske medspillere, jeg havde i min aktive karriere, og som i dag også er aktivt medlem af vores ambassadørkorps. 

- Som klubmenneske er Torben Boye noget helt specielt, da han aldrig spillede for andre klubber end AaB, hvorfor det også er fortjent, at han både har klubrekorden for flest spillede kampe, samt at hans rygnummer 12 er fredet i AaB for altid.

Idéen kommer fra hummel

Trøjen er blevet til i et samarbejde mellem AaB og klubbens tøjsponsor hummel.

Morten Lund, marketingchef hos hummel, siger om trøjen:

- hummel har været en del af dansk fodbold i årtier, så derfor er det naturligt for os at huske på fortidens profiler – ligesom fansene gør. Det er derfor, vi har taget initiativ til at fejre en af AaB’s store legender sammen med klubben, som har haft det sidste ord i forhold til, hvem vi skulle hylde.

- AaB er en klub med mange legender, som gennem tiden har gjort sig bemærket både på og udenfor banen. Nogle stikker dog ud som noget ganske særligt, og her faldt valget på Torben Boye, Mr. AaB, hvilket også er meget fortjent.

Retro-trøje med klublegende på brystet

Selve trøjen er designet i et retro-look, der tager det bedste fra 80’erne og 90’ernes klassiske AaB-fodboldtrøjer og kombinerer det med en moderne spilletrøje anno 2017. 

Således mødes den tid, hvor Boye selv var aktiv, med nutidens fodbold, mens hans navn og meritter er broderet ind i stoffet lige under klublogoet på brystet af trøjen. 

Som sådan er trøjen også skabt med henblik på, at nutidens spillere kan blive inspireret af klubhistorien, når de søndag løber på banen med en klublegende på brystet.

Du kan bestille din egen Torben Boye-trøje på hummel.net fra søndage kl. 16.00 eller købe den på Aalborg Portland Park fra kl. 16.00 før søndagens kamp ved hummels særligt opstillede Share Football-vogn, der vil være placeret foran Weber Tribunen.

Man skal dog ikke vente for længe, i det trøjen er en såkaldt limited edition, hvor der kun er produceret et stærkt begrænset antal trøjer, der alle bærer Boyes navn og rygnummer 12.

I alt sælges der således kun 100 styk legendetrøjer til en pris på 560 kroner, svarende til det antal kampe Torben Boye opnåede for AaB.

Eventuelt overskydende trøjer der ikke bliver solgt på Aalborg Portland Park søndag vil fra mandag kl. 10.00 blive sat til salg på AaB’s webshop.

 

Tags på denne nyhed
'