Flores matchvinder mod Uruguay
Edison Flores stjal tidligt onsdag morgen dansk tid billedet fra verdensstjernerne Luis Suarez og Edinson Cavani.
Det skete, da AaB-spilleren i det 62. minut firsttimede bolden i mål til slutfacit 2-1 i VM-kvalifikationskampen i Lima foran 41.754 jublende peruvianere.
Uruguay havde ellers taget føringen i første halvleg, men Paolo Guerrero fra Flamengo udlignede inden pausen.
Edison Flores blev i sin 17. A-landskamp for Peru udskiftet i sidste minut. Scoringen til 2-1 var Flores' femte i nationaldragten.