Flores og Peru slog Paraguay

9. juni 2017 kl. 08:23 af Rasmus Estrup

Edison Flores startede inde i Perus hjemmesejr over Paraguay natten til fredag. AaB-spilleren startede inde på venstre kant, og han spillede 83 minutter af testkampen, før han blev udskiftet. 

Dermed var han fortsat på banen, da Paolo Guerrero scorede sejrsmålet til 1-0 på et fremragende frispark. 

Testkampen var Edison Flores' 18. A-landskamp for Peru. Han har mulighed for at optræde for 19. gang, når Peru natten til tirsdag møder Jamaica i endnu en testkamp. 

Tags på denne nyhed

Wessam Abou Ali startede inde i landsholdsnederlag

9. juni 2017 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

Normalt driver han gæk med forsvarsspillerne i U/19-ligaen, men i øjeblikket er Wessam Abou Ali med U/18-landsholdstruppen, som torsdag aften tabte 1-0 til Grækenland i Slagelse. 

Wessam Abou Ali startede inde i opgøret på den offensive midtbane. I løbet af anden halvleg blev AaB-spilleren udskiftet. På daværende tidspunkt var stillingen allerede 1-0 til de gæstende grækere, der scorede kampens eneste mål efter 32 minutter. 

Lukas Klitten, der spiller på AaB's U/17-ligahold og normalt optræder for U/17-landsholdet, var også udtaget til kampen mod Grækenland, men det unge AaB-talent har fortsat sin debut på U/18-landsholdet til gode. 

U/18-landsholdet får mulighed for at revanchere nederlaget allerede på søndag, hvor Grækenland atter er modstander. Søndagens opgør spilles i Herfølge. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Spar Nord Fonden støtter Hele Nordjyllands Håndsrækning

8. juni 2017 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

Spar Nord Fonden støtter op om Hele Nordjyllands Håndsrækning

8. juni 2017 kl. 10:15 af Brian Andersen

Pengene doneres halvårligt til en forening, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde, men et kriterie er hver gang, at der ikke må være tale om et formål af kommerciel eller politisk karakter.

Fra efteråret 2017 og minimum to år frem har Spar Nord Fonden nu valgt at bakke op om Hele Nordjyllands Håndsrækning med yderligere én krone pr. tilskuer, hvorfor den samlede donation i hvert fald indtil sommeren 2019 vil lyde på to kr. pr. tilskuer ved Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park.

Fondsdirektør Steffen Nørgaard udtaler:

- Vi har talt meget om Hele Nordjyllands Håndsrækning, siden AaB lancerede det sympatiske projekt for et par år siden. På sin helt egen måde ligner AaB’s initiativ det, som Spar Nord Fonden er sat i verden for – nemlig at støtte der, hvor det giver stor mening – at gavne og udvikle fællesskabet - og at skabe glæde.

- Spar Nord Fonden kontaktede AaB og tilbød at samarbejde og ”doble op” på donationerne fra Hele Nordjyllands Håndsrækning. Netop på grund af den uegennyttige hensigt fra både AaB og os – valgte AaB at sige ja - og vi er både stolte og glade for, at AaB lukker os ind i aktiviteten, fortæller Steffen Nørgaard.

Spar Nord Fonden støtter hvert år flere hundrede lokale ildsjæleprojekter, der alle giver lidt ekstra tilbage til lokalsamfundet. Årligt donerer Spar Nord Fonden op til 40 millioner kroner til forskning, kultur og foreninger. Bag hver donation gemmer der sig en god historie om nogen, der har noget på spil og projekter, der gør en forskel, og AaB’s administrerende direktør Stephan Schors glæder sig over Spar Nord Fondens bidrag og den endnu større opmærksomhed omkring Hele Nordjyllands Håndsrækning:

- Vi oprettede for to og et halvt år siden Hele Nordjyllands Håndsrækning, fordi vi gerne vil være med til at tage socialt ansvar og synliggøre, at AaB er bevidst om sin rolle og betydning for Nordjylland og det nordjyske samfund.

- Siden da er vores initiativ blevet flot modtaget, og med Spar Nord Fondens opbakning vil vi i den kommende tid kunne gøre en endnu større forskel med bidrag til nordjyderne, der altid har stået bag vores klub i såvel medgang som modgang, og vores model vil på denne måde stadig fremstå tydelig og troværdig, siger Stephan Schors.

Ansøgning om at modtage Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2017 skal sendes til hnh@aab-as.dk lørdag den 1. juli. (Se ansøgningsskema på aabsport.dk).

Et udvalg bestående af formand for AaB Support Club Mads Aagaard, AaB-anfører Rasmus Würtz, bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard, administrende direktør i AaB Stephan Schors, presse- og kommunikationschef i AaB Brian Andersen samt en repræsentant fra donationens seneste modtager Kildehuset Fountain House vil blandt de indkomne ansøgninger udvælge tre af disse, som herefter kommer til afstemning på AaB’s officielle hjemmeside aabsport.dk fra 15. juli.

Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren have postadresse i Region Nordjylland. Som tidligere nævnt vil kommercielle eller politiske formål ikke komme i betragtning.

Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2017 offentliggøres fredag den 21. juli.

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
Kildehuset Fountain House i Nørresundby – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Ydermere vil Veteran Oasen i december 2017 modtage 90.000 kr. – doneret ligeligt af Spar Nord, hummel og AaB – for salget af den såkaldte velgørenhedstrøje.

5-0-sejr sikrer U/16-holdet pokaltitel

8. juni 2017 kl. 09:23 af Rasmus Estrup

AaB's U/16-spillere kan nu kalde sig pokalmestre. I onsdagens jyske pokalfinale mod Lyseng/AGF var AaB overlegne og vandt med hele 5-0 på Havndal Stadion. 

Selvom der var udvalgt en neutral bane, mødte adskillige supportere fra det aktive fanmiljø i Aalborg op for at støtte U/16-holdet. Og supporterne var vidne til en sand målfest. 

Mikkel Kaufmann scorede hattrick i finalesejren, mens også Amir Darvishani og Mathias Ross kom på måltavlen i en kamp, AaB styrede fra start til slut uden at give mange chancer væk til Lyseng/AGF. 

- Vi var overlegne på alle pladser kampen igennem. Vi har et hold af fantastisk dygtige spillere, selvom de bedste U/16-spillere tørner ud for U/17-ligaholdet. Dem der ligger lige i subtoppen af det hold, er helt i toppen i U/16-rækkerne, siger U/16-træner Casper Madsen. 

U/16-holdet ligger på en delt førsteplads i Vest 1, hvor holdet har tre kampe tilbage inden sommerpausen. 

Tags på denne nyhed
'