Danmarksserien åbnede med overtidsnederlag

7. august 2017 kl. 13:10 af Rasmus Estrup

Danmarksserien blev i weekenden skudt i gang, og for AaB’s vedkommende startede det med et bittert udebanenederlag til Lystrup I.F.

Nordjyderne startede ellers bedst og var i kontrol i første halvleg, hvor debutant Kasper Emil Kristensen med en scoring sendte AaB til pause foran 1-0 efter en halvleg, hvor en anden debutant, målmand Kasper Jensen, reddede et straffe.

Men AaB kom ikke godt ud til anden halvleg, og med tre scoringer i halvlegens første halve time kom hjemmeholdet foran 3-1.

Det fik AaB til at foretage ændringer, og en en tredje debutant, indskiftede, Emil Simonsen fik udlignet efter 81 minutter.

I overtiden brød jublen for alvor ud for de gæstende AaB-spillere, da Nicolai Rask Lassen udlignede til 3-3.

Desværre varede glæden kort, for da Lystrup I.F. gav bolden op, spillede de hurtigt fremad, og læderet havnede ved en ellers velspillende Kasper K. Jensen, der ville savne bolden op, men i stedet gled i det våde græs, og en Lystrup I.F. spiller kunne i stedet let sparke bolden i mål til 4-3.

- Det var en rutsjebanetur, og kampens tilstand ændrede hele tiden karakter. Vi var ovenpå i første halvleg, men begyndte så at tage for let på opgaven i anden halvleg, hvorfor vi kom bagud 3-1. I overtiden fik vi udlignet, og så tabte vi alligevel til allersidst, siger Danmarksserietræner Kenneth Cortsen.

- Vi er et ungt hold, og vi skal lære at holde koncentrationen hele kampen igennem, og det lykkedes ikke. Det er en tendens, vi også havde i sidste sæson; at det var de mentale parametre, vi tabte på, og det er ikke godt nok, siger Kenneth Cortsen, der havde fem debutanter med i truppen i weekenden.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sammendrag af OB-AaB

7. august 2017 kl. 10:44 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Nulløsning i Odense

6. august 2017 kl. 17:55 af Rasmus Estrup

AaB fik sæsonens andet point, da Hele Nordjyllands Hold søndag eftermiddag gæstede OB på Ewii Park. Den jævnbyrdige kamp mellem de to mandskaber endte 0-0, selvom AaB i flere omgange var tæt på at bringe sig foran. 

Kampen startede meget lige, og holdene skiftedes gennem første halvleg til at komme frem til chancer. Den første fik AaB efter fem minutter. Med fint og direkte opspil fandt Jannik Pohl angrebsmakker Kasper Risgård, der lagde en hård flad bold mod bagerste stolpe, hvor Edison Flores var helt fri. Men peruaneren fik ikke ordentlig kontrol over bolden og tøvede med afslutningen, der i stedet blev reddet på stregen af Mikkel Desler. 

Inden kampens 10. minut blev OB's Nicklas Helenius spillet i dybden i AaB-feltet, men Nicolai Larsen snuppede angriberens afslutning med en flot parade. 

I kampens 21. minut var cheftræner Morten Wieghorst tvunget til allerede at ændre i opstillingen, da Marco Meilinger måtte erstatte en skadet Frederik Børsting, der havde fået et vrid i knæet. 

Den indskiftede østriger var hurtigt involveret i et rigtig fint opbygget AaB-angreb, der efter flere gode pasninger endte med et indlæg fra Edison Flores, som netop Marco Meilinger lige præcis ikke nåede frem til. 

Lige efter den første halve time af opgøret fik OB to gode frisparksmuligheder. Først forsøgte Anders K. Jacobsen sig, men hans afslutning ramte muren. Nicklas Helenius' efterfølgende frisparksforsøg lige uden for feltet blev sparket i modsat muren, men Edison Flores stod i vejen og fik blokeret forsøget. 

Senere fik Marco Meilinger en ny chance i forbindelse med et godt opspil. Denne gang gik opspillet omkring Jakob Ahlmann på venstrekanten. Med et præcist indlæg fandt bolden vej til østrigeren, der trykkede af første gang og sendte kuglen over mål. 

Inden pausefløjtet fik Mathias Greve en god mulighed for at bringe fynboerne foran. Med en hurtig kropsfinte, snød han Kasper Pedersen og den flade afslutning susede ind på indersiden af fjerneste opstander, og til AaB's held sprang den tilbage i spil. 

Efter pausen var AaB mere chanceskabende end OB, og halvlegen var otte minutter gammel, før Rasmus Würtz havde halvlegens første afslutning, men forsøget fra distancen blev reddet af Sten Grytebust. 

Næste afslutning kom yderligere et kvarter senere. Denne gang fra Kasper Risgård, der med sin sidste nævneværdige aktion i kampen, skød langt over mål fra distancen, inden han blev erstattet af den brasilianske debutant Yann Rolim. 

Lige inden brasilianeren kom ind, fik AaB halvlegens hidtil største chance, da Jannik Pohl fulgte et dybdeløb op med en tværpasning til en fri Rasmus Würtz omkring straffesparkspletten. Desværre sad AaB-anførerens afslutning lige på OB-keeperen. 

Syv minutter før tid fik AaB endnu en stor chance. I en omstilling kom en velspillende Edison Flores af sted på venstrekanten, hvorfra han sendte bolden ind mod Jannik Pohl i feltet. Presset af to OB-spillere fik Jannik Pohl foden på indlægget, men han ramte den ikke nok til at dirigere den ind i målet. 

Få øjeblikke senere truede AaB igen OB-målet. Denne gang var det Marco Meilinger der kanonerede et forsøg afsted, som OB-keeperen med sin skulder fik afværget. 

Tættere på scoring kom ingen af holdene, og dermed endte kampen 0-0. Dermed har AaB nu to point efter fire runder.

Næste kamp for Hele Nordjyllands Hold er lokalopgøret mod Hobro I.K. mandag 14. august. 

Matchfacts - Alka Superligaen, 4. spillerunde

OB - AaB 0-0 (0-0)
Advarsler OB: Frederik Tingager (49).
Advarsler AaB: Filip Lesniak (74).
4.824 tilskuere på Ewii Park.

OB (4-4-2): Sten Michael Grytebust, Mikkel Desler, Kenneth Emil Petersen, Frederik Tingager, Joao Pereira, Mathias Greve (86: Nana Welbeck), Jens Jakob Thomasen (58: Joan Edmundsson), Casper Nielsen, Rasmus Jönsson, Anders K. Jacobsen, Nicklas Helenius (71: Rasmus Festersen).

AaB (4-4-2): Nicolai Larsen, Kristoffer Pallesen, Jores Okore, Kasper Pedersen, Jakob Ahlmann (83: Jakob Blåbjerg), Frederik Børsting (20: Marco Meilinger), Rasmus Würtz, Filip Lesniak, Edison Flores, Kasper Risgård (70: Yann Rolim), Jannik Pohl. 

Dommer: Peter Kjærsgaard.

Tags på denne nyhed

AaB's U/17-hold tabte finale til Benfica

6. august 2017 kl. 11:40 af Rasmus Estrup

AaB's U/17-hold fik lørdag sølv ved Ibercup i Esbjerg, hvor holdet i finalen tabte 4-1 til portugisiske SL Benfica. 

AaB tilspillede sig en plads i finalen ved at gå ubesejret gennem puljen, for dernæst at slå IFK Norrköping 2-1 i semifinalen fredag aften. Semifinalen blev spillet i et højt tempo, og Gabriel Adriano Alves Christensen og Mikkel Kaufmann satte de to AaB-scoringer i nettet, der sikrede finalepladsen mod SL Benfica. 

Desværre var det portugisiske hold for stor en mundfuld i finalen, og efter at have været bagud 3-0 tabte AaB med 4-1 i finalen, hvorfor AaB har fået sølvmedaljer med hjem. 

Vi har været ganske tilfreds med turneringen, der har givet os gode muligheder for at se alle vores spillere i truppen an, og de har alle fået en del spilletid, siger U/17-træner David Olsen, der især glædede sig over modstandernes kvalitet i semifinalen og finalen.  

- Vi har fået rigtig gode slutspilskampe mod Norrköping og Benfica, hvor vi er blevet matchet rigtig godt. Særligt i finalen mødte vi i den grad en dygtig modstander, og det var fedt at se den enkelte spiller blive prøvet af mod en international topklub i Europa. Forhåbentlig kan vi tage denne værdifulde oplevelse og erfaring med os videre i vores egen udvikling, siger David Olsen. 

Tags på denne nyhed
'