*Næste hjemmekamp er endnu ikke fastlagt
1 : 1
21. maj
0 : 0
18. maj
1 : 0
13. maj
2 : 1
4. maj
3 : 0
29. april

Billetinformation til forhenværende aktionærer

22. august 2017 kl. 11:16

Alle nu forhenværende aktionærer der valgte ikke at opkøbe aktier i forbindelse med aktieopskrivningen fik automatisk tvangsopkøbt deres aktier af AaB.

Som en tak for opbakningen tilbyder AaB to billetter til alle disse nu forhenværende aktionærer.

Billetterne vil være gældende til en valgfri hjemmekamp i efteråret 2017, dog ikke siddepladser til kampen mod FC København i december måned.

For at få fat i disse to billetter skal man blot fremsende en e-mail til billet@aab-as.dk med fulde navn og aktionærnummer. Samtidig bedes man i e-mailen oplyse, hvorvidt man ønsker to billetter til en specifik kamp, eller om man i stedet ønsker to billetkoder der kan indløses til en valgfri kamp i efteråret 2017.

AaB ønsker rigtig god fornøjelse til alle forhenværende aktionærer.

AaB TV: Pavol Safrankos første dag

21. august 2017 kl. 17:58 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

U/17 besejrede Esbjerg fB

21. august 2017 kl. 16:10 af Rasmus Estrup

U/19 Liga: Afblæst efter 22 minutter

Lørdag formiddag begyndte sæsonen for AaB's U/19 Ligahold på Hornevej. Men det var en kort fornøjelse. Kampen blev nemlig afblæst på grund af uvejr efter blot 22 minutter ved stillingen 1-0 til gæsterne Esbjerg fB, der er forsvarende mestre i U/19 Ligaen.

Den resterende del af kampen skal spilles på et senere tidspunkt, der endnu ikke er fastsat. 

U/17 Ligaen: Sejr på 4-2 over Esbjerg fB

Et par timer efter at U/19-holdets kamp blev afblæst, startede sæsonen i U/17 Ligaen for AaB's vedkommende. U/17-holdet mødte også Esbjerg fB, og kampen blev fra start afviklet i et højt tempo. Gæsterne lykkedes med at bringe sig i front efter cirka 20 minutter på et straffespark. 

Men herfra overtog AaB kontrol af kampen, og U/17-ligadebutant Oliver Overgaard gjorde det senere i første halvleg til 1-1, da han samlede op på en ripost fra angriber Mikkel Kaufmanns forsøg. 

Lige før pausefløjtet blev Oliver Overgaard også dobbelt målscorer. Et godt AaB-pres blev fulgt op af en hurtig omstilling, som Oliver Overgaard flot eksekverede til 2-1. 

Anden halvleg startede lige så godt, som første halvleg sluttede, da Casper Gedsted Hansen fra distancen sparkede bolden flot i kassen helt oppe under overliggeren. 

Selvom AaB havde kontrol på kampen, lykkedes det Esbjerg fB at reducere til 3-2 efter et hjørnespark cirka et kvarter inde i anden halvleg. 

Heldigvis for hjemmeholdet lukkede Mikkel Kaufmann opgøret, da han lagde bolden i en bue over Esbjerg-keeperen med et formidabelt tip til slutresultatet 4-2.

- Vi lykkedes langt hen ad vejen med de fokuspunkter, vi havde inden. Vores presspil fungerede, og vi var gode til at skabe gennembrud, som vi havde øvet i ugen op til. Vi var i kontrol næsten hele kampen og kunne med lidt skarphed godt have scoret 2-3 mål mere, siger U/17-ligatræner David Olsen. 

- Det er en rigtig god start på sæsonen, for vi har fokus på at skabe en vinderkultur, hvor den defensive del skal være stabil, og vi formåede at holde Esbjerg fB på et minimum af chancer, siger David Olsen. 

Danmarksserien: Nederlag på 2-1 til Vejgaard

Fredag aften spillede Danmarksserieholdet sin tredje kamp i sæsonen, da det blev til et nederlag på hjemmebane til Vejgaard Boldklub, der netop er rykket ned fra 2. division. 

Gæsterne kom foran 1-0 allerede 10 minutter inde i opgøret, og efter 24 minutter var udeholdet også på 2-0. 

Et kvarter før tid reducerede Mads Bruun Davidsen til 1-2, men AaB fik ikke udlignet før tid, og kampen sluttede med det tredje nederlag i de tre første kampe for Danmarksserieholdet. 

Tags på denne nyhed

Nederlag på 2-1 til reserveholdet

21. august 2017 kl. 14:05 af Rasmus Estrup

Jacob Rinne og Pavol Safranko fik ikke den ønskede sejr, da de for første gang i klædte sig AaB's kamptøj. AaB's reservehold tabte nemlig 2-1 til OB på Aalborg Portland Park. 

Gæsterne fra Odense kom i front efter 28 minutter, da AaB's offsidefælde mislykkedes, og så kunne Mathias Thrane let vippe bolden over Jacob Rinne til 1-0. 

Fem minutter før pausen fik AaB bragt balance i stillingen, da Jannik Pohl tæskede et straffespark ind i netmaskerne.

Små ti minutter efter pausen fik AaB to store muligheder for at bringe sig foran. Indskiftede Marco Ramkilde, der erstattede Pavol Safranko, fik sendt en afslutning forbi mål, og umiddelbart efter trykkede Jannik Pohl på kassen, men denne gang reddede Thomas Mikkelsen. 

Det gjorde OB-keeperen også halvvejs inde i anden halvleg, da Robert Kakeeto flot forsøgte sig fra distancen. Mod slutningen kom OB frem til flere chancer, men Jacob Rinne tog sig langt hen ad vejen fint af forsøgene. Især i det 86. minut hvor han diskede op med en flot fodparade. 

Desværre holdt AaB ikke stand i slutningen, da OB efter 88 minutter slog et indlæg ind i feltet, hvor Jacob Rinne blev så hårdt presset, at han ikke nåede op til bolden, der efterfølgende havnede i nettet til slutresultatet 1-2. 

- Det var en rigtig fin kamp. Vi har ikke haft mange reserveholdskampe, så det var godt, at vi fik spillet. Der var mange nye og unge spillere med, og vi foretog mange udskiftninger, så det blev lidt rodet. Men i perioder var spillet godt, siger assistenttræner Thomas Augustinussen. 

- Det var godt, at mange unge spillere fik prøvet sig af i det her tempo. Pavol arbejdede hårdt og var meget aktiv. Han ville gerne have spillet mere, men vi vil passe lidt på ham, så vi skiftede ham ud ved pausen, hvor Marco Ramkilde kom ind og var aggressiv, siger Thomas Augustinussen, der sammen med udviklingschef Poul Erik Andreasen havde valgt følgende startopstilling: 

Jacob Rinne
Bardhec Bytyqi, Nikolaj Lyngø, Mikkel Konnerup (U/19 Liga), Lukas Klitten (U/19 Liga)
Marco Meilinger, Robert Kakeeto, Jeppe Pedersen (U/17 Liga), Frederik Børsting
Jannik Pohl, Pavol Safranko

I anden halvleg var der også spilletid til Marco Ramkilde, Oliver Klitten (U/19 Liga), Mathias Johannesen (U/19 Liga), Wessam Abou Ali (U/19 Liga), Mathias Andersen og Anders Bærtelsen (U/19 Liga).

Tags på denne nyhed

Safranko og Rinne i kamp for reserveholdet

21. august 2017 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Aalborg Portland Park danner i dag kl. 12.00 ramme om en reserveholdstestkamp mellem OB og AaB, og nordjyderne har både den nyindkøbte målmand Jacob Rinne og den nye angriber Pavol Safranko med i startopstillingen. Sidstnævnte ventes at spille første halvleg. Endelig kan Marco Ramkilde spille sin første kamp siden sin skade inden træningslejren i Tyskland. 

Assistenttræner Thomas Augustinussen og udviklingschef Poul Erik Andreasen har valgt følgende startopstilling: 

Jacob Rinne
Bardhec Bytyqi, Nikolaj Lyngø, Mikkel Konnerup (U/19 Liga), Lukas Klitten (U/19 Liga)
Marco Meilinger, Robert Kakeeto, Jeppe Pedersen (U/17 Liga), Frederik Børsting
Jannik Pohl, Pavol Safranko

På bænken sidder Marco Ramkilde, Mathias Andersen, Anders Bærtelsen (U/19 Liga), Wessam Abou Ali (U/19 Liga), Mathias Johannesen (U/19 Liga) og Oliver Klitten (U/19 Liga)

Der er fri adgang på Aalborg Portland Park, hvor A. Enggaard Tribunen er åben. Boderne vil være lukket, så det er ikke muligt at købe mad eller drikke til kampen.