-
30. september kl. 16:00
1 : 1
17. september
2 : 2
2. september
0 : 1
27. august
0 : 0
20. august
1 : 0
12. august

Sæsonkort - FAQ

Find svaret på ofte stillede spørgsmål herunder. Har du øvrige spørgsmål kontakt os her

 

Hvordan fornyer jeg mit sæsonkort?

Når du er logget ind på billetsiden, skal du på forsiden lægge "Sæsonkort" i kurven.

Her vil du blive mødt af et pop-up vindue med info på dit eksisterende kort og med mulighed for at forny det.

Hvor finder jeg mit eksisterende kort på billetsiden?

Når du er logget ind på billetsiden, klikker du ind på din konto oppe i højre hjørne.

Har jeg stadig to fribilletter tilknyttet min konto?

Fra sæson(2018-2019), har man som sæsonkortholder ikke længere to ekstra fribilletter.

Til gengæld har man som noget nyt 10% rabat i AaB Fanshop på Aalborg Portland Park.

Hvordan ændrer jeg mit kort fra voksen til pensionist/barn til voksen?

Det kan man gøre, når man er inde på sit eksisterende sæsonkort – så vælger man bare ny korttype

Du får tilsendt et nyt kort, hvis du ændrer type

Hvornår er man pensionist/barn?

Børn til og med 5 år kommer gratis ind.
På siddepladser skal barnet sidde på skødet af en voksen.

Sæsonkort til barn gælder fra alderen 6 år til og med alderen 14 år. 
Fylder du 15 år efter du har købt sæsonkortet, så er det okay at købe et barnekort

Du er pensionist når du har skriftligt bevis på det som du kan fremvise til os på forlangende.

Ved entré på Aalborg Portland Park, skal dokumentation på kortindehavers alder kunne fremvises mod forlangende.

Hvordan modtager jeg sæsonkortfordele såsom invitation til pre-seasonarrangement og loyalitets fordele?

Vi sender al info ud via e-mail.

Hvis du ikke har en gyldig e-mailadresse tilknyttet alle dine kort, skal du opdatere din e-mailadresse på de pågældende kort. Se i videoguiden hvordan du gør https://youtu.be/Np6UcYxPoyg

Stiger prisen efter 1. juli?

Nej det gør den ikke. Men fornyelsesrabat på 10% er ikke længere tilgængelig.

Jeg har modtaget en rabatkode med 10% rabat når jeg fornyer mit kort / 100 kr. rabat fra ASC / 100 kr. rabat på Nibe Festival, men den virker ikke?

Rabatkoden med 10% rabat på fornyelse gælder kun til og med 30. juni

Rabatkoden kan IKKE kombineres med andre rabatkode.

Kan jeg få studierabat på sæsonkort?

Der gives ikke studierabat på sæsonkort. Studierabat fås kun på billetter købt i billethusene på Aalborg Portland Park på en kampdag. 
Bemærk at prisen på køb af sæsonkort er billigere pr. billet end ved køb af enkeltbilletter med studierabat.

Hvordan sender jeg min billet fra mit sæsonkort videre til en ven?

Se videoguide: https://youtu.be/Ig-NpRBikc0

Hvis din billettype skal opgraderes fra barn til voksen eller pensionist til voksen, kan du klikke på knappen "opgrader", når du videresender din billet.

Jeg har flere end ét sæsonkort tilknyttet min konto. Hvordan fornyer jeg de øvrige kort?

Se videoguide: https://youtu.be/Np6UcYxPoyg

Jeg ønsker en ny plads – hvordan skal jeg forholde mig?

For at sikre den plads du allerede har nu, anbefaler vi, at du fornyer din plads inden 1. juli. Du kan fra mandag d. 3. juli efter fornyelsesperioden ringe til os, og så vil vi hjælpe dig med at flytte din plads til evt. ny placering.

Jeg har mistet mit kort – hvad gør jeg?

Du sender en e-mail til billet@aab-as.dk, og så tilsender vi dig et nyt fysisk kort. 
Alternativt kan det nye kort afhentes i informationen ved indgang 10 på kampdagen til næste hjemmekamp.

Min profil har flere kort tilknyttet, hvordan fornyer jeg dem og hvordan aktiverer jeg rabatten på dem alle?

Kontakt AaB på hverdage mellem 09.00-15.00 på tlf. 96 35 59 00 eller via e-mail på billet@aab-as.dk

Hvordan fungerer ratebetaling?

Oprettelsen af ratebetaling - en såkaldt betalingsplan koster 10% i startgebyr - dog minimum 50 DKK og max 150 DKK. Sørg derfor for at gøre op med dig selv, om en afdragsordning kan betale sig for dig, inden du vælger betalingsmetode.

Ved oprettelse af afdragsordningen modtages en kvittering via e-mail, hvori dine kommende rater står beskrevet.

Betalingsfristen for hver rate er 10 dage, hvorefter et rykkergebyr efter gældende takst på 100 DKK., tillægges det udestående beløb. Der sendes op til 3 rykkere pr. rateopkrævning via e-mail og SMS, hvorefter sæsonkortet spærres.

Første rate plus ratebetalingsgebyret betales via kreditkort i forbindelse med køb af sæsonkortet, og efterfølgende rater trækkes automatisk hver måned. Det er ikke muligt, uanset årsag, at få delvist eller samlet refundering af det samlede beløb.

Vi forsøger altid at trække pengene på det kort, du har oprettet din betaling med. Ønsker du at skifte kreditkort så trykker du blot på ”Betal med et andet kreditkort” i betalingsadviseringen som du får tilsendt 2 dage før vi automatisk forsøger at hæve pengene (på det kort, du har oprettet dig med).

Betalingsadviseringen vil blive sendt både via e-mail og SMS

Det er ikke muligt at opsige afdragsordningen. For at ophøre din afdragsordning, skal du betale alle udstående rater. Ved udeblivelse af betaling, vil dit sæsonkort blive spærret.

Jeg mangler en rabatkode fra ASC

Du bliver desværre nødt til at kontakte ASC direkte på telefon 20 65 31 39 eller e-mail kontoret@aabsupportclub.dk. Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe.

Hvor mange hjemmekampe spilles typisk i en sæson?

Antallet af hjemmekampe kan svinge fra 17 til 19 kampe. 
Antallet afhænger af hvilken placering AaB får og hvordan AaB kan klarer sig i eventuelle play-offkampe.

Der er størst sandsynlighed for at spille 18 kampe i løbet af en sæson 

Den reklamerede pris pr. kamp er baseret på at vi spiller 18 hjemmekampe.