Besøg AaB Fanshop onsdag

29. november 2022 kl. 11:02 af Rasmus Estrup

Hver onsdag frem mod juleaften er AaB Fanshop på Aalborg Portland Park åben fra kl. 14.00 til 17.30.

Dette gælder naturligvis også i morgen, hvor du kan besøge AaB Fanshop og finde de helt rigtige AaB-julegaver eller prøve AaB's merchandise og spillertøj, så du får ønsket dig de helt rigtige størrelser. 

AaB Fanshop vil være åben hver onsdag til og med 21. december, og du kan selvfølgelig også altid handle online på www.aabshoppen.dk

Tags på denne nyhed

Besøg Kunsten gratis med et AaB-sæsonkort

28. november 2022 kl. 10:45 af Rasmus Estrup

Som tak for opbakningen gennem hele året har alle AaB's sæsonkortholdere fået tilbudt en oplevelsespakke med gratis entré til andre kulturinstitutioner i Nordjylland, og i denne uge er der gratis entré til Kunsten i Aalborg. 

Alle der ved indgangen kan fremvise et aktivt sæsonkort til Aalborg Portland Park, kan således komme gratis i Kunsten efter kl. 16.00 fra i morgen, tirsdag 29. november, til og med søndag 4. december. Find Kunstens åbningstider her.  

De øvrige kulturinstitutioner, som AaB er gået sammen med for at lave gratis aktiviteter for klubbens sæsonkortholdere i november, december og januar, er Aalborg Zoo og Nordsøen Oceanarium. 

Oplevelsespakken til AaB’s sæsonkortholdere indebærer: 

  • Gratis adgang til Kunsten efter kl. 16.00 i uge 48 (29. november-4. december) 
  • Gratis adgang til Nordsøen Oceanarium enten søndag 4. december, søndag 11. december, søndag 15. januar eller søndag 22. januar. 
  • Gratis adgang til Aalborg Zoo enten lørdag 14. januar eller lørdag 28. januar.  

Derudover inviteres alle AaB’s sæsonkortholdere gratis til AaB’s preseason-arrangement i Aalborg Kongres og Kultur Center tirsdag 14. februar. Nærmere info om dette følger senere.  

Tags på denne nyhed

U/15 Ligaholdet på fjerdeplads med sejr

28. november 2022 kl. 08:59 af Rasmus Estrup

U/15 Ligaen: AC Horsens-AaB 3-4

Mens både U/19 Ligaholdet og U/17 Ligaholdet i forvejen havde afsluttet efterårssæsonen, spillede AaB’s U/15 Ligamandskab i weekenden årets sidste kamp på udebane mod AC Horsens. En kamp, der blev vundet med 4-3.

AaB kom på tavlen efter 11 minutter, da Christian Tcacenco bragte gæsterne på 1-0, men i løbet af opgørets følgende ti minutter havde hjemmeholdet med to kasser bragt sig på 2-1.

Efter 24 minutter udlignede Jimmy Bihame Rukara til pausestillingen 2-2, og i anden halvleg fik en af AC Horsens-spillerne en knæskade, der førte til et længere spilstop. 

Efter 72 minutter sendte Alvar August Jensen AaB i front med 3-2, og seks minutter senere scorede Christian Tcacenco sit andet mål i kampen til 4-2.

I tillægstiden reducerede hjemmeholdet til slutresultatet 4-3.

- Først og fremmest ønsker vi god bedring til AC Horsens-spilleren. Kigger vi så på selve kampe, så kom vi godt fra start, og gjorde det fint mod hjemmeholdets direkte spil. Vi var overordnet i kontrol og er også godt tilfredse med, hvordan vi lykkedes med at holde på bolden og skabe chancer, siger U/15 Ligatræneren Dennis Deleuran.

- Med fire sejre i de sidste fire kampe går vi på vinterpausen med en god fornemmelse, og det betyder også, at vi glæder os endnu mere til at komme i gang igen, siger Dennis Deleuran.

Med sejren overvintrer U/15 Ligaholdet på fjerdepladsen. Første ligakamp i 2023 spilles lørdag 25. februar på hjemmebane mod Silkeborg I.F.

Tags på denne nyhed

Konkurrence: 1. søndag i advent

27. november 2022 kl. 09:25 af Rasmus Estrup

I dag er det 1. søndag i advent, du kan dermed deltage i AaB's adventskonkurrence med fede præmier fra Arbejdernes Landsbank. I dag er præmien en AaB-julesweater, så du kan blive klædt godt på til julemåneden.

Som du kan se i videoen, går adventskonkurrencen ud på, om du kan gætte, hvilken AaB-spiller Younes Bakiz, Oliver Ross, Anosike Ementa og Marco Ramkilde taler om i videoen. 

For at deltage i konkurrencen skal du skrive i kommentarsporet til videoen på Facebook, hvilken spiller du mener, der er tale om.

Mandag morgen trækkes der lod blandt alle, der har skrevet det rigtige svar i kommentarsporet. 

Tags på denne nyhed

Black Friday-tilbud udløber i morgen

26. november 2022 kl. 09:39 af Rasmus Estrup

AaB Shoppen bugner med gode Black Friday-tilbud, og sidste frist for at få varerne i AaB Shoppen til en god pris er i morgen aften kl. 23.59, hvor Black Friday-tilbuddene slutter.

Så skynd dig ind på www.aabshoppen.dk med det samme, og find det, du gerne vil have. 

Alle varer - med undtagelse af det nuværende spillertøj og gavekort - er nedsat med 25 procent, mens der er endnu større rabatter at hente på en lang række varer. 

Køb eksempelvis spillertrøjerne fra 2021/2022-sæsonen for kun 100 kr., eller spar 75 procent på caps, huer, plakater og et AaB-grillsæt. 

Se de mange tilbud her. 

Tags på denne nyhed
'