AaB søger ansvarlig til boder og merchandise

30. juli 2015 kl. 08:41

AaB er en af Danmarks førende fodboldklubber og Nordjyllands stærkeste brand.

AaB beskæftiger i dag 17 engagerede medarbejdere i administrationen, som er hjemmehørende på Hornevej i Aalborg.

AaB´s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB´s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

AaB er i fuld gang med at implementere en ny strategi- og handlingsplan og i den forbindelse ønsker vi at styrke indsatsen omkring merchandise og boder og til dette søges en ny medarbejder.

I en nyoprettet stilling skal den ansvarlige for merchandise og boder udvikle områderne, øge salget og bundlinjen samt forbedre kundeoplevelsen.

Vi lægger vægt på:

-      Erfaring med udvikling og eksekvering af salgsstrategi – gerne i et vækstmiljø

-      Erfaring med detailsalg – gerne fra sport eller merchandise

-      Erfaring med food & beverage salg

-      Ledelseserfaring og gerne ledelse af forandringsprocesser

-      Stærkt kommercielt fokus

-      At du kan lide at blive målt på konkrete resultater

-      At du er fleksibel i forhold til arbejdstid

-      Passion for og indblik i sportens verden og dennes mekanismer

-      At du arbejder struktureret

 

Arbejdsopgaverne vil eksempelvis omfatte:

-      Effektivisering, optimering og udvikling af områderne merchandise og boder, herunder sortiment, prissætning, logistik, bemanding, udformning og rapportering

-      Kontakt til tøj-leverandør og løbende udvikling af sortiment af merchandise

-      Kontakt til food & beverage leverandører og løbende udvikling af sortiment

-      Koordinering med digital medarbejder med hensyn til kampagner

-      Koordinering med marketing og øvrige aktivitetsansvarlige på kampdage

-      Ledelse af to fuldtidsmedarbejdere samt timelønnede på kampdage

-      Rapportering og opfølgning på kampagner

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en dynamisk organisation, hvor du får selvstændigt ansvar i et velfungerende team bestående af kommunikation, marketing, merchandise og fankoordinator.

Lønnen forhandles individuelt.

Som ansvarlig for merchandise og boder vil du få reference til administrerende direktør Stephan Schors.

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word eller PDF fil mærket ”252-AAB” (skal fremgå af emnefeltet i mailen) til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Jan Varberg på + 45 5151 5422. 

'