AaB igen med positivt kvartalsregnskab

12. maj 2015 kl. 15:43

AaB fastholder de tidligere udmeldte forventninger om et resultat for 2015 på mellem 0 og minus 5 mio. kr., hvilket kan henføres til investering og optimering af diverse indsatsområder såvel sportsligt som kommercielt. 

Stephan Schors 2I resultatforventningerne for 2015 er ligeledes indregnet en midterplacering i Alka Superligaen, mens hverken transferindtægter eller yderligere europæisk deltagelse indgår.

Administrerende direktør Stephan Schors udtaler:

- Resultatet for første kvartal er både tilfredsstillende og som forventet.

- Vores fokus er fremdeles at holde styr på den primære drift, og fundamentet for AaB er solidt, konstaterer Stephan Schors.

- Med vores økonomiske ballast kan vi tænke langsigtet, og vi har allerede nu igangsat dele af vores nye strategiplan med investeringer inden for de nuværende rammer, siger Stephan Schors.

Egenkapitalen i AaB er pr. 31. marts 2015 på 92,7 mio. kr.

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

'