Ordinær generalforsamling veloverstået

14. april 2015 kl. 17:29

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning, og Årsrapporten 2014 blev enstemmigt vedtaget.

gen15Generalforsamlingen blev som vanligt styret med kyndig og myndig hånd af dirigent Laurits Toft.

107 aktionærer var på forhånd tilmeldt generalforsamlingen, hvor bestyrelsesformand Finn V. Nielsen og adm. direktør Stephan Schors gennemgik henholdsvis formandens beretning og fremlagde regnskabet. Endvidere gennemgik Stephan Schors blandt andet mission og vision for AaB samt nye projekter.

Herudover var der indlæg og spørgsmål fra aktionærer, hvilket Stephan Schors og sportsdirektør Allan Gaarde besvarede.

Finn V. Nielsen fremhævede ligeledes samarbejdet med det udtrådte bestyrelsesmedlem Jesper Møller, der som planlagt efter valget som formand i Dansk Boldspil-Union forlod bestyrelsen i AaB A/S i oktober 2014 efter 21 år.

gen15-2Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen i AaB A/S sig med Finn V. Nielsen som formand og Jacob Møller Knudsen som ny næstformand.

De øvrige fem bestyrelsesmedlemmer er Nils Dorin, Henrik Thomsen, Henning G. Jensen, Lynge Jakobsen og Nils Duus Kinnerup.

Læs her AaB’s mission:
”AaB´s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.”

Læs her AaB’s vision:
”AaB´s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.”

Formandsberetningen 2014 kan læses her.

Læs udsendt fondsbørsmeddelelse her.

'