Velbesøgt generalforsamling

24. april 2014 kl. 17:52

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning og Årsrapporten 2013 blev enstemmigt vedtaget.

GeneralforsamlingLigeledes blev bestyrelsens forslag om bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital vedtaget med overvældende majoritet.

Generalforsamlingen blev som vanligt styret med kyndig og myndig hånd af dirigent Laurits Toft.

Hele 157 aktionærer var på forhånd tilmeldt generalforsamlingen, hvor bestyrelsesformand Finn V. Nielsen og adm. direktør Stephan Schors henholdsvis gennemgik formandens beretning og fremlagde regnskabet.

Endvidere var der indlæg og spørgsmål fra aktionærer, som formanden besvarede.

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen i AaB A/S sig med Finn V. Nielsen som formand og Nils Dorin som næstformand.

De øvrige fem bestyrelsesmedlemmer er Jacob Møller Knudsen, Jesper Møller, Henrik Thomsen, Henning G. Jensen og Lynge Jakobsen.

Bestyrelsen erklærer, at man agter at udnytte den givne bemyndigelse, når de igangværende forhandlinger med investorgruppe og øvrige interessenter er tilendebragt.

Formandsberetningen 2013 kan læses her.

Læs udsendt fondsbørsmeddelelse her.

'