AaB tilbyder VIP-prøvesmagning

24. februar 2014 kl. 15:46

Med søndagens første opgør i Superligaen 2014 blev det endelig forår igen.

Yderligere 14 kampe skal afvikles frem til midten af maj, heraf syv på Nordjyske Arena. En perlerække af opgør, hvor AaB tager imod FC Vestsjælland, FC Midtjylland, FC København, Brøndby I.F., Randers FC, Esbjerg og sluttelig AGF.

Attraktive modstandere kombineret med en aktuel andenplads i Superligaen betyder ganske givet mange tilskuere på Nordjyske Arena.

Forårsstarten er også registreret i salgsafdelingen hos AaB.

- De sidste par uger har der været stor aktivitet blandt vores sponsorer med henvendelser om blandt andet flere VIP-kort, VIP-billetter til udvalgte kampe, sæsonkort, trøjer med tryk m.m., udtaler salgschef Preben Hansen.

Et nyt tiltag i foråret er ”VIP-prøvesmagning”. Vil din/jeres virksomhed gerne opleve og teste VIP-konceptet, tilbyder AaB nu muligheden for gratis ”VIP-prøvesmagning” for to personer til udvalgte Superliga-kampe.

Send en e-mail til os for at høre mere eller tilmelde dig "VIP-prøvesmagning"

Klik her og læs mere om mulighederne som sponsor i AaB.

'