AaB årbog 2013 til salg

2. januar 2014 kl. 13:03

Igen i år er hovedmand bag værket John Laden Jensen, der skriver således på omslagets bagside:

"Selv om Nicklas Helenius er skiftet til Aston Villa har ligaholdet forbedret positionen i år og overvintrer på en topplacering. Spillet har været lidt svingende, men det positive og underholdende har været til at få øje på, selv i kampe, hvor det periodevis har været svært.

Kasper Kusk har overtaget topscoreværdigheden og han er i efteråret blevet kåret til årets profil af Tipsbladet. Landets trænere har stemt, og Kusk var tæt på maksimumpoint 47 ud af 55. på nær et, fik Kasper Kusk dobbelt så mange point som nummer to i afstemningen i en stensikker sejr.

Som den eneste klub i Danmark , har AaB kvalificeret sig til slutspillet i reserveholdsligaen. Sejren i den lokale kreds var stensikker. Det forstår godt, når man konstaterer, at de bedste ungdomshold har haft et fantastisk år.

Ved årsskiftet ligger U19 på førstepladsen i sin kreds, og U17 ligger lige under den absolutte top. Talentfabrikken arbejder stadigvæk på højtryk.

I floorball fik damerne to medaljer. En guldmedalje i pokalturneringen og en sølvmedalje i slutspillet om det danske mesterskab."

Bogen er udgivet af AaB 1885 i samarbejde med John Laden Jensen

AaB årbog 2013 koster 100 kr. og kan erhverves via AaB’s webshop.

'